Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

25 'almindelighed med Navnet Hou. Det nordlige Forbjerg kaldes Frankeklittt og det sydlige Guulstav. Jalmindelighed ansees den nordlige Deel af Den for den smukkeste, og virkelige« fortrylles den Reisende ved de idelige Afvexlinger af herligen grupperede Skove, Bakker og Dale, smukke Havcr, veldyrkede Marker, blomstrende Vær- ter og den Vellugt disse udbrede; og vandrende ad den herlige Lande- vej, glemmer man et Oieblik Livets Sorger for at nyde en Forsmag af den Salighed, der hisset venter den fromme Iordbebocr. Men hvad der i den anførte Henseende kan mangle den sydlige Deel, er, statles den igjen ved en friere Udsigt, og ved de mange Jndvige (Nore), der uendeligen meget forssjonne Landskabet. Fra Fyrtaarnet og fra Landevejen imellem Humble og Lmdelse, haves de smukkeste Udsigter, man vel kan onske sig. Ligesom i Fyen, saaledes ogsaa paa Langeland, er Jordbunden meget uligeartet og afverlende, fra det seieste Leer til det skarpests Sand. Hr. Pastor Plesner i Humble giver folgende generelle Skil- dring af Jorderne paa Langeland. Overlaget har jeg fundet, siger Hr. Plesner, bestaaende af: Leer; Leer, blandet med vegetabiliske Dele o: Muldleer; sand- blandet Leer, med meer eller mindre Muld iblandt; en Art mager Sandmuld, som her kaldes „Flodt^i" (Alluvialjord i indskrænket Betydning); Gruusjord, (a: Leer, Muld, Mergel og en Mængde storkornet Sand i Blanding efter forfljellige Forhold — ofte en hsist fortrinlig Blanding, som dog ikke er meget hyppig eller synderlig udstrakt hvor den findes); Leermergel, blandet med Ralk, er paa enkelte Steder et Overlag, som giver den rigeste Grode. Den mener jeg at have feet ved Sondenbro i Magleby Sogn, hvor der gives en meget lyS, frugtbar, leerholdig Jord, der er højst forskjellig fra den hvide, magre Leerjord, Blegleer, som her kaldes „Skovleer" og behover stroengt Arbejde, megen Udluftning og rundelig Gjodning inden den bliver frugtbar. Sandjord, hvor Sandet i meer eller mindre Grad er prcedominerende, findes her en Deel af. Sand, (reent) er sjeldnere, dog gives det paa adskillige Steder. Jeg har her omtalt Overlaget af Jord, saaledes som jeg har fundet det) men maa herved bemærke, at Jordbundens Beskaffenhed i de overste Lag (formodentlig og i de dybere) er saa forskjellig og afvexlende inden