Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

415 bfbr? kunne concurrere med Landboerne i den Næringsdrift der kan passe for dem. Folkerige, velhavende Kjobstceder, ere vist nok til megen Nytte for Landboerne. Men hvorledes Ksobstceder, der alene formane at bestaae paa Landmandens Bekostning, eller ved en Mængde Prærogativcr, kunne gavne Landet, det er sandelig ikke godt at fatte, hvis det ellers staaer til at fatte. Ligesaa godt kunde man i saa Henseende vente sig Nytte af er stort Antal Embedsmcend og Pensionister! Det er derfor en sand Paradox naar man paastaaer, at vore Kjobstoeder ere den forste Betingelse for et kraftigt National- liv. Same lidet have de i det mindste udrettet endnu, men derimod vel forhindret meget Godt. Og at sand Kultur er knyttet til Kjob- stoederne, modbevise netop vore Provindsialstceder; thi naar den over- haandtagende Luxus undtages, veed Forf. sandelig ikke, hvormed vore Kjobstoeder udmærke sig fra Landet. Kunne Kjobstoederne derfor ikke bestaae ved dem selv, "saa lad dent falde,,, der vil intet være tabt derved. Kun derved, at de for Industrien gunstige Localr, leter tÜlorlig ast,nyttes, kan industrien boere velgsorcnde Frugter, og Landet hoste den fulde Nytte deraf; og kun derved, at Land og Kjobstad sættes paa een Fod, skeer begge lige Ret. Al Anti- patl imellem Kjobstad og Land ophore derfor. Rettigheder og Byrder være eens for begge, Haandvoerkere, Kjobmænd, Brcrndevjinsbrcendere, være det tilladt at nedsætte sig hvor de finde det fordeclagtigst, Be- tingelserne herfor være klare og eens for Alle, og besjælede af den Taknemmelighcd vi skylde Fødelandet, være det vores kjæreste Pligt, Alle at værne for dels Integritet. At det ikke er for en lovlos eller ubunden Frihed, Fors, her taler, men for en hensigtsmæssig Udvikling af Nationalkraften, vkl haabentlig være den ærede Læser klart. Forf. er for overbeviist om' Nødvendigheden, at den kommende Statsborger lærer sin Dont til- gavns, og ikke for tidligt, eller for let, bliver ftn egen Herre, til at onske en ubunden Næringsdrift indfort hos os. Staten er ikke tjent med selvkloge unge Lapser eller med en Hob Projektmager-, der troe, <u det kun kommer an paa, blindt hen at efterabe andre Nationer. Drengen aflægge derfor kun fit Svendestykke, Svenden fit Mesterstykke, og Tilladelse til/ at nedsætte sig være betinget ved visse AarS Arbejde som Svend, eller ved en vis SumS Erlæggelse.