Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

416 Hvad der tor være Gjenstand for Entrepreneurers Virkelyst, være ligeledes bestemt, ligesom hvad der for Tilladelsen til at, oprette de altraaede Anlæg flal erlægges. Men Fors, maa paa det indstændigste advare mod, at lade Nationalkraftens Udvikling, eller rette Anvendelse, beroe paa Erklæringer, thi det er ganske at give denne vigtige Sag til Pens for Vilkaarlighed, og at gjore Næringsvejene til Gjenstand for Naadesbeviisninger. Alting vcere derfor faa note bestemt, at Enhver veed hvad han har at rette sig efter, uden cengsteligen at niaatte oppebie om Fogden, Amtmanden eller de hoie Collegier ville tillade ham, at fortjene sit Brod i sit Ansigts Sved! Ligesaa lidet kan Forf. onske, at Brcendeviinsbrcendingen saa- ledcs frigives, at Enhver uden Afgift maa brænde. Ingen kan 'vinde ved denne Tilladelse, men store Ulykker maaskee derved afsted- kommes. Overalt hvor der brændes, nydes desværre allerede meget for meget Brærsdcviin. Dette er Tilfældet i Hertugdommene som hos os, i Kjobstcederne som paa Landet. I Vesteregnen af Jylland retter Forbruget af Broendeviin sig vel altid efter Mængden af det indavlede Korn, men er Hosten falden godt ud, spares sandelig ikke paa Vroendevrnen. Og for at tage et Exempel fra Svendborg Amt, da er det bekjendt, at for endeel Aar siden brændtes i alle Vonder- ga.rrde paa Langeland, men en stor Deel af Bønderne, i feer i det nordlige Langeland, vare ogsaa, saaledes er der forsikkret Forf., al- deles hengivne til Sviic og Drik. Brænderiernes Ophor ved en nidkjcer Embedsmands Bestræbelser havde vel tilfølge, at Brænde, vine»» siden indsmugles fra 2L.r-e, men Langelænderne ere blevne meget -ædruelige og vindfkibelige Folk! Det er derfor vist ikke urigtigt, jit forhindre, at Breendeviinsbreendingen bliver til en HuussySsel, selv om andre Grunde ikke talte herimod. Men ingen Grund sees til at gjore Brændevinsbrændingen udelukkende til en Næringsvej for Kjobstoederne A tvertimod passe" Brænderier i flere Henseender bedst for Landet. Forf. stal ikke gjentage hvad der nok er sagt herom, men kun gjore opmærksom paa, hvorlidt Nytte den Gjodffe stifter, Kjobstædbroenderierne afgive. Medens mangen Land- mand saagjerne dyrkede de saakaldte Handelsværter (hvorfor endnu mange Penge gaae ud af Landet), men af Mangel paa Gjodfle maae lade dette være, seer man Kjobstæderne, ved deres Produktion,