Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

41'7 kun endmere at forege Forlegenheden med den store Mængde Korn- varer, Landet frembringer, og forgjævcs har Landmanden maattet flæbe dem sit Korn til. Landet bortodfle sine Kræfter! Kjobstædbeboerne tale saa meget om deres Rettigheder, men om deres Pligter tie de. Som bekjendt er det Pligt for Kjobstoederne at dyrke | af deres Areal , med Handelsvæxter. G,ore de det? Dog vi ville ikke være ubillige. SaaledeS som Tingene nu staue, er det en aldeles Umulighed for Kjobstoederne at drive Avlsbrug med Fordeel, langt mindre endnu at dyrke de saa meget Arbeide og et saa noie Opsyn udkroevende Handels- ' væxter. • Forf. flutter dette Kapitel med det Dnffe, at det snart maa lykkes, ved Konsumtionens Ophævelse, ved mere liberale Bestemmelser om Næringsfriheden, og ved at indføre almindelig Værnepligt, at sammensmelte Kjobstad og Land til et mere sammenholdende og for fælleds Bel mere interesseret Heelt. 27. Hvtlke Dele af landbruger, der efter ^ocæU og Tidsomstændig- hederne fortjene Anbefaling. Af Alt hvad der i de foregaaende Kapitler er anfort om Svend- borg Amts Landbrug, vil det være Læseren tydeligt, at den vegeta- bilste Production fortrinsviis begunstiges, og at den animalste Pro- duction betragtes som en Biting. Landmandens hele Bestræbelse gaaer ud paa at afvinde Jorden en saa stor Mængde Raps og Sæd som muligt. Hvad der bliver af Mejeriet, cendser man lidet, og tager tiltakke med hvad samme kan afkaste efter at hiint Oiemed er opnaaet. Kun Hesteavlen værdiger man nogen mere Opmærksomhed. Men der er megen Grund til at tvivle, om dette Princip, "især under nærværende Omstændigheder, er det rigtige. Betænker man at den animalske Produktion, ved en større Begunstigelse, vilde ind- blinge mere, og især at det, som anvendes paa samme, har en tilbagevirkende Indflydelse paa den vegetabilske Production, saa maa 27