Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

418 allerede dette gjort vs opmærksomme paa Muligheden af at hoste storrr Nykte af nt folge et, det foranbetegnede modsat Princip. Dette er ikke heller ganske undgaaet de fynske Landmænds Opmærksomhed. Hr. Mourier, i sin 1825 skrevne Indberetning til det Kongelige Landhuusholdnings-Selskab, siger, at den egentlige Agerdyrkning fenner sig flettest, medens Fædriften koster mindre og stundom giver temmelig godt Udbytte. Kunde, tilfoier-han, disse to Erhvervsgrene abstra- heres fra hinanden her som i mildere Egne, da saae det galt ud med Agerdyrkningen. Omtrent det samme er yttret af Hr.,Berg. Ogsaa Consistorialraad Lund skrev 1822: ' Uagtet Priserne ikke blot paa Kornvare, men paa alle Land, mandens Producter, selv de animalske for nærværende Lid ere yderst lave, — thi vi have f. Ex. her hos Slagterne kjsbt godt, ungt Kjod for een Nigsbankskilling Pundet, og Mange som paa Svendborg Marked iaar kjobte Slagteqvæg, have havt Kjodet for aldeles inlet, — fan ffulde jeg dog næsten troe, at den animalske Production just nu fortjener Anbefaling frem for den vegetabilste, naar nemlig den begrundes ikke paa storre Frembringelse af Foderurter, men paa Jordens Udlæg med Klover til flecraarig Græsning; thi uncrgteligen vilde hertil behoves en langt ringere Driftskapital end til Korns og Foderurters Production, og det synes mig just overensstemmende med Nutidens Tarv, at anvende paa Jordens Dyrkning saa liden Ve- kostning som muligt. Vist nok maa denne Anskuelse forekomme heelt paradox hos en Vexelbrugets Anbefaler; men det er ogsaa kun for nærværende Tid, at den Grundsætning, at lade sin Jord ligge urort saa meget som muligt, ansees passende at folge, og om Nogen finder for godt al udfore den i Gjerningen, staaer det ham endda frit for, at gaae fra den over til hvilket System han vil, eller lettest til Vexelbruget, saasnart forandrede Tidsomstændigheder til- raade det. Vidste jeg med Vished al Priserne endnu i nogle Aar skulde blive som de ere (November 1822), og især om jeg havde Eimdomsjord, saa udlagde jeg endnu en Lrediedeel af min Jord med Klover, foruden den der hviler, og afskaffede en Karl, en Daglejer, eU Tærsker og 2 Arbejdsheste. De afskaffede Menneskers Kost og Lon vilde allerede betale mange Tonder Korn og megen Bekostning vilde desuden spares. Istedet for Arbejdshestene, der aarligcn tabe