Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

419 i Værdi, holdt jeg et Par Stadsfsl eller tre, der hvert Aar vinde i Værdi langt mere end de koste at holde. Fattedes det mig om Vinteren paa Straafoder, saa vilde jeg have desto større Dverflodighed af Hoc, hvorved mine Kreaturer, om end nogle færre, vilde staae sig saa meget desto bedre. Og naar jeg da engang fandt det tjenligt at gaae over til en anden Drift, vilde upaatvivleligen mine gamle Leiemarker efter en omhyggelig Brakning give saa meget desstcerkere Afgrøder. Men, man haaber og haaber paa bedre Tider, vil nodigen gjore Hovedforandringer med Drift og Folkehold, naar man iovrigt er tilfreds dermed, og vedbliver undertiden et endog kun lidet lønnende Arbeide blot forbi man venter, at det med Tiden skal lonne sig bedre. Forf. har i et nylig udkommet lille Skrift fremstillet nogle Beregninger sigtende til at oplyse Forholdet imellem de forskjellige Dyrkningssystemer, for saavidt Indtægt og Udgift betræffer. Re- sultatet. af disse Undersøgelser har været, at den intensive Dyrkning af vel udhvilte Jorder giver den storste rene Indtægt, og at Drifts- kapitalen paa denne Maade indbringer omtrent 100 pEt. Det har nemlig viist sig at den samme Driftskapital/ som Udfordredes til paa den simpleste Maade, uben Brak og alene med Kornsæd, at drive det halve Areal medens den anden halve Deel hvilet, giver de hoieste Renter, ja meer end dobbelte Renter, naar den anvendes paa .s af Arealet medens de § hvile, eller med andre Ord, naar den Arbejds- kraft hvorover forhen disponeredes, anvendes paa i jstedet for det halve af Arealet, et Resultat som ikke vil forandres, om end Korn- priserne stige tri- det dobbelte af hvad der i Beregningen er antaget. Men delte er netop en Virkning af at den animalske Produktion er gjort fremherskende uden at forege Dytkningsbekostningerne. Fors, troer derfor med Foie at kunne tilraade Svendborg Amts Landmænd at anvende noget mere end fortiden fleer paa deres Mejerier, og det med saa meg.t mere Grund som dette lader sig gjore, uden nt berove den vegetabilske Produktion den paa samme hidtil anvendte Driftskapital, allsaa uden noget nyt Udlæg. For meget vil det saaledes vist ikke blive, at give Koerne ett x ®ivt "tasken Sæd fra JndbindingStiden til Juul. Hertil vil Riv- ningen ialmindelighed kuyne flaae til, ja' i gode Aar vel endog der- med naaes Kyndelmisse. Naar der da tillige ikke tærskes for bart, 27*