Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
vil Høet kunne opspares til Foraaret, og Koerne komme ved fnlde
Kwfter paa Græs. Men for at hoste hele Nytten af en saadan
Fodring, maa Jorden tillige hvile et Aar længere end almindelig
skeer, thi paa de fleste Steder mangle Koerne Græs. En Folge
heraf vil rigtignok blive, at der befaaes en Lokke mindre end forhen,
men dette mener Forf. bor tilhcelften afkortes Rapsavlen, som dog,
saaledes som 'den nu drives, er et sandt Lollerispil, istedet for at
den paa krastfuldere Jorder langt sikkrere vilde udove sin velgjorende
Virkning. Det blev da kun en halv Tcegt med Kornsoed som sav-
nedes. Men den forøgede Meieriindtægt maa strap erstatte dette
tillige med den opfodrede Soed. Lcenge kan det heller ikke vare inden
den opfodrede Sæd selv, og den intensive Dyrkning af de bedre ud-
hvilte Jorder', ville paatage sig hiin Li'qvidation, ja vel endog give
et Overskud, som, lagt til Meierioveeffudet, vil udgjore gönnen for
den udførte Forandring.
Saaledes som Tingene nu staae, og med den hos alle Europas
Nationer fremherskende Bestræbelse for at gjore sig uafhængige af
hinanden, er der ialmindelighed ikke til Stadighed at vente gode
Priser paa den danske Landmands Frembringelser; thi det inden-
landffe Forbrug er let tilfredsstillet, og kun naar Noden tvinger,
viser Udlandet nogen synderlig Begjcerlighed for vore Prodlikter.
Hoie Priser ville derfor kun forekomme som Undtageiser. Dette
ka)t antages at gjelde om alle vore Produkter, selv Ulden. Hvor
jammerligen klagedes ikke for nogle Aar siden over de lave Uldpriser,
indtil den store Dødelighed blandt Faarene bragte en Forandring
tilveje heri. Men allerede nu synes Faareflokkene at have naaet deres
forrige Hoide igjen. Kulminationspunktet ikke at være fjernt. Skcefe-
riet i Australien turde vel ogsaa snart gjore sig gjeldende i Eng-
land. Kun stærke, velbyggede Heste ville maaskee holde dem i
Priis, en Folge af at Danmark næsten er det eneste Land som har
saadanne Heste at falbyde, og hvorved det maaskee engang vil udove
et Monopol over andre Lande, saafremt vi ellers tage os vare for,
at forqvakle vore Hesteracer ved utidig Krydsning med spædlemmede
stilfulde Hingstcr. Vi troe derfor ikke at Danmarks Landnrcend bor
udelukkende lægge dem efter nogen særegen Produktion, men i den
. Henseende lægge Lokaliteterne til Grund, og, fom hidtil, vedblive at