Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

433 tit han glemmer det, læse, skrive og regne. Men hvem kan vel "oe at det ffulde være tilgavns. Den, der besjælcs af Lyst til at læ« mere, fortsætter at ove sig og bliver færdig. Men saaledes var det og i solrige Tider*). Til Vellevnet inklinerer den fynske Bonde ei meer end andre Mennesker i andre Stænder, der ogsaa tage det godt, naar de kunne faae det. Skulde der ved Sammenligning imel- ' lem Almuen og de hoiere Klasser heri findes Fdrskjel, da blev det nok den at de hoiere Stænder ville leve godt og derfor tage paa Borg. Bonden derimod, almindeligviis talt, soger kun Vcllevnet, naar det leilighedsviis tilbydes ham. Vel sandt, mangen Bonde drikker for- meget Brændevun, ventelig fordi han ei har Raad til at drikke Port- viin, Madera o. s. v. Mængden er dog ædruelig. Jeg fjender og Enkelte, som aldrig ville smage Brændeviin. — Fortidens Dlgilder ere for det meste forsvundne siden Udskiftningen og den paafolgende Parcellering. Man er nu bleven vant til at holde sig ved sig selv. Bonden drikker ialmindelighed tyndt Dl. Dets Klarhed, behørige Kogning og Humlen kan jeg ei rose. Enkelte have dog en god Drik Dl. Men i det hele gjelder, at for Oeconomiens Skyld, seer Bonden mere paa Qvantiteten end Qvaliteten af sine Fedevarer. Om Herrested Sogn siger Pastor Selmer: Hvad Bondens Tamkemaade angaaer, da gives der vel braadne Kar i alle Lande, og Tiderne node maaffee Bonden til at hylde det romerske “pecuniae psimum qværendæ! virtus post numos!” Smiblertib er Flcertallet af min Menighed retskafne, sædelige, ædrue- lige og ordentlige Mennesker, der vide at agte Gudsfrygt, Dyd og Velanstændighed, hvortil de og soge redelig at opdrage den yngre Slægt, som derfor ligesaalidt i mit Sogn som i Nabosognene staaec tilbage i christelig Oplysning, Kultur og Moralitet, for Landets Eige Ungdom, skjondt her blandt de Wldre sindes mangen een, som hverken kan lcese eller strive selv. At Vinteraftenerne burde an- vendes til mere Beffjæftigelse end med Piben i Kakkelovnskrogen, har jeg alt bemærket. Imidlertid er Bonden her meget vindflibelig, duelig eg ordentlig i sin Gjerning, den han og'gjor med Lyst og ') Dog med den Forffjel, at flere nu gjsre det. Forf. 28