Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
433
tit han glemmer det, læse, skrive og regne. Men hvem kan vel
"oe at det ffulde være tilgavns. Den, der besjælcs af Lyst til at
læ« mere, fortsætter at ove sig og bliver færdig. Men saaledes var
det og i solrige Tider*). Til Vellevnet inklinerer den fynske Bonde
ei meer end andre Mennesker i andre Stænder, der ogsaa tage det
godt, naar de kunne faae det. Skulde der ved Sammenligning imel- '
lem Almuen og de hoiere Klasser heri findes Fdrskjel, da blev det nok
den at de hoiere Stænder ville leve godt og derfor tage paa Borg.
Bonden derimod, almindeligviis talt, soger kun Vcllevnet, naar det
leilighedsviis tilbydes ham. Vel sandt, mangen Bonde drikker for-
meget Brændevun, ventelig fordi han ei har Raad til at drikke Port-
viin, Madera o. s. v. Mængden er dog ædruelig. Jeg fjender og
Enkelte, som aldrig ville smage Brændeviin. — Fortidens Dlgilder
ere for det meste forsvundne siden Udskiftningen og den paafolgende
Parcellering. Man er nu bleven vant til at holde sig ved sig selv.
Bonden drikker ialmindelighed tyndt Dl. Dets Klarhed, behørige
Kogning og Humlen kan jeg ei rose. Enkelte have dog en god Drik
Dl. Men i det hele gjelder, at for Oeconomiens Skyld, seer
Bonden mere paa Qvantiteten end Qvaliteten af sine Fedevarer.
Om Herrested Sogn siger Pastor Selmer:
Hvad Bondens Tamkemaade angaaer, da gives der vel braadne
Kar i alle Lande, og Tiderne node maaffee Bonden til at hylde
det romerske “pecuniae psimum qværendæ! virtus post numos!”
Smiblertib er Flcertallet af min Menighed retskafne, sædelige, ædrue-
lige og ordentlige Mennesker, der vide at agte Gudsfrygt, Dyd og
Velanstændighed, hvortil de og soge redelig at opdrage den yngre
Slægt, som derfor ligesaalidt i mit Sogn som i Nabosognene staaec
tilbage i christelig Oplysning, Kultur og Moralitet, for Landets
Eige Ungdom, skjondt her blandt de Wldre sindes mangen een,
som hverken kan lcese eller strive selv. At Vinteraftenerne burde an-
vendes til mere Beffjæftigelse end med Piben i Kakkelovnskrogen,
har jeg alt bemærket. Imidlertid er Bonden her meget vindflibelig,
duelig eg ordentlig i sin Gjerning, den han og'gjor med Lyst og
') Dog med den Forffjel, at flere nu gjsre det. Forf.
28