Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

432 overalt. Men der findes ogsaa daarlige Boliger fra Arrildstid. Dog - er Rccnlighed og frisk Luft derfor ikke tilsidesat. Om Steenstrup og Lunde Sogne bemærker salig Tommerupt Mangen Bonde her bruger Dxen godt*). Tidligt er han paa- fætbe **). Mange Tjenestefolk nytte Vinteraftenerne til at gjore - smukke Trceffeer, spe paa det forfaldne Seletoi o. s. v. At Mange hendoiske Vinteraftenerne er vist. Men gjore ikke mange Unge i andre Stænder det samme? Tjenestefolkenes Opførsel i det hele bor ei lastes. Tages deres Antal i Overvejelse, sammenlignet med dem der ville hæve sig over Landalmuen, kom maafkee de hoiere Stænder tilkort. Imidlertid staaer ikke til at nægte, at Tjenestefolkene, iscer af Qvindekjonnet, fore for megen Stads. Vore forhen Hvergarns Bonderpiger ere nu paa mange Steder forvandlede til Bombasins Jomfruer med Hat stundom, og Kjolerne syede efter nyeste Mode med Garnering. De begynde og at snore sig, og til Stads at spadsere med Paraplye. Som altid ville de Fattige ei staae tilbage, efterabe de Formuende, sætte Lonnen til, og bekymre sig mere om Stadskjolen tub om Særken, kunne da ikke anskaffe Dyner og Lagener, og gifte sig uden at have noget at ligge paa. — Den unge Bonde kan, ind- *) Alle de Lærlinge, Forf. har havt fra Fyen, vare veløvede i Brugen af Dxen. **) Saare anbefalelsesværdig er upaatvivlelkg den Bestræbelse, Svendborg Amts Bonder lægge for Dagen, at faae deres Arbeide fuldført i rette Tid. Allerede tidligt i October begynder Vmtertærskningen, og man iler af alle Kræfter at blive færdig hermed i Februar Maaned, forinden Rotter oz Muus forlade deres Barsclleke, ligesom og for at komme tidligt til at gjærde og reparere Hegnet, saa at Intet skal være i Veien for Mar- ' kernesTilsaaening, saasnartTiden dertil kommer. Herved sættes man igjen istand at bearbei'de Brakmarken i god Tid, og at saae Vintersæden for Mkchelsdag. Saalodes kan man igjen vente at hoste tidligt, og er altid forud med sit Arbeide. Hvor anderledes seer det ud, hvor man i Mai endnu horer Pletten gaae, og undertiden ikke kan faae Mar- kerne tilsaaedc fordi Sædekornet ikke er torsket, eller maa springe over mangt et nyttigt Arbeide for ikke at sinkes for meget ved Vaar- sæden. At istandsætte Hegyet er ikke at tænke paa. Sildigt kommer man til Brakmarken, sildigt til at hoste, sildigt til at saae Vinter- sæden som maa nedjaskes. At faae vinterfældet er ofte umuligt, o. s. v. .. gi ' Forf.