Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

431 hoi Grad opvækker de Reisendes Opmærksomhed, hvortil de mange langstammede Piil, fom i skjon Orden ere plantede derved, meget bidrage. Han har plantet fra 4 til 500 saadanne Piil og Popler, som alle staae i god Dæxt„ og snart kunne give Gjoerdsel, hvorpaa Gaarden har stor Mangel. Den til Gaarden lagte Skovplet, i det saakaldte Egelund, har han indhegnet og opfrcdet, medens Naboerne græsse i deres med deres Kreaturer, saa de ingen Gavn have af Skovveexten, men maae kjobe Gjærdsel andetsteds fra. Rasmus Jorgensen derimod planter, saaer, og formerer ved Aflæggere alle Slags Træsorter, saasom Torn, Hessel, El, Piil, og har endog en Granplantage. Mange Skovæblestammer har han opfrcdet og podet, og danner dem esterhaanden til smukke, unge Frugttræer. Han er en ypperlig Gartner, thi han taaler intet Græs eller Ukrud i den af ham anlagte særdeles hyggelige Have, og viser virkelig Smag i Anlaeget og Valget af Blomster, samt sætter en ZEre i at avle gode Kjokkenurter. Ved Haven har han en Bomskole, hvorfra han har faaet dtt fornødne til at beplante et Par Grøftevolde med. Ved denne Karls Flid avles til Gaarden med det bedste Korn i Byen, ffjondt Gaardens Jorder ikke ere af de bedste. Han er paa, passende, ploier godt og t rette Tid, sorger for Vandets Afgravning paa VlNiersoeb og Klover, og har paa egen Haand indfort Treploining til Byg. — Saaledes stode Tingene for 4 å 5 Aar siden. Senere er Anders^Knudsens Datter bleven gift med hendes Forlovede, og Rasmus Jorgensen har taget Plads som Avlskarl paa Nybollegaard. Om Skaarup Sogn siger Skolelærer Holm: Den consirmerede Ungdom, saavel som den unge Bonde kan l-ese, skrive og regne hvad de behove, og mange langt mere. Dxen forstaae ikke Alle at bruge som de burde. Sviir, Drik og Vertshuus- sogning er nil meget mere sjelden end forhen. Her forstaaer Konen at brygge saa godt gammelt Dl som man bor onske sig. Tjenestefolkenes Luxus er større end Huusbondens eller Madmoderens. Istedet for Vadmel bruges Klæde, istedet for Hvergarn, Sirts og Kattun ja Bombasin og Merino, og mange Penge sættes i Totklæder, Silkes nand og Kniplinger. Bond,ns Boliger ere nu meget Mt«, end fol hen. ^ialede Dore og heeltbesiagne Vinduer, Jern- kakkUovttt, Fjoelegulv, Sovekammer jg Gjoestckamre findes næsten