Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

430 gjcrne fedt og godt Qvæg, fede Beder, Sviin og Gjæs til Ind- flagtning. Kaffe har og indtrængel sig, dog endnu ialmindelighed klin ved Gilder, hvor den slet ikke maa mangle, ligesaa lidt som Puns. Egnens Folk er ialmindelighed ærlige og paalidelige. Om- gjængelighed finder udenfor Gilderne kun Sted i Juleøl og Vinter- tiden , som Bonden forresten endnu langtfra har lært at benytte ret. Kan Drukkenffab end ikke siges at være almindelig, er den dog endnu byppig ved Samling i Kjobsteeder, Kroer o. s. v. Denne Last faa vel som Uscedelighed troer jeg, finder stor Næring ved Hoveriet, ligesom dette ogsaa afstedkommer misligt Forhold imellem de hovcri- gjorende Bonder og deres Tjenestefolk, da disse blot efter nogle Limers Arbeide ofte bortsvire eller bortsove hele Dage, uden at være at formaae til at arbeide for Huusbondetl. Salig Schroll klager over de store Vonderbryllupper. Mangen Bonde, siger han, giver bort til Foring alle de Gjcrs han indslagter, forer Lllet kort, som fkulde haves naar han hofter, giver i Offer, Brudegave og Spillemandspenge, hvad han haardt kunde behove til Folkelon, Skatter etc. Især ivrer Schroll imod Tjenestefolkenes 'mange Gilder, og at de stadse for meget. Ligeledes siger han, at blandt Mange er Usædelighed ingen Skam. Hos Hoveribondeme an- seer mangen Karl sig for den villeste (dygtigste), haar han kan drikke meest, ovcrfuse Folk, vise sig dygtig raa o. s. v. Imidlertid anforer Schroll et Exempel paa en Karl, der i flere Henseender fortjener at opstilles som et Monster for Andre. Hans Navn er Rasmus Jor- gensen. Deune Karl, saaledes fortæller Schroll, bestyrer en Gaard for sin- Faderbroder Anders Knudsen i Hillerslev. Anders Knudsen, som er gammel og affældig, ønskede sin eneste Datter gift med Nas- mus Jorgensen, da denne ikke er ubemidlet, dg nok kunde fæste Gaarden. Men Datteren vil ikke, og er forlovet med en anden. Uagtet Rasmus Jorgensen altsaa intet Haab har, selv at hoste Frugterne af sin Flid, vedbliver han dog med sine Bestræbelser for ar forbedre Gaarden, og det uagtet det ikke altid strax paaffjonnes af Huusbond og Madmoder. Især er Hegnet udmærket vedligeholdt« Det er maaskee neppe saa hoit som Hegnsforordningen byder, men det forfalder aldrig, og hegner om Efleraaret ligesaa godt som cm Forumet. Det falder saa godt i Vinene, at det ved Landevejen i