Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

43 balles Agermark, famt en betydelig Strækning, kaldet tTTæænen (Maen), ikke fjeldent oversvommes af Havet, saa at blot den yderste Ende af sidste, en lille Hsi med ikke ganske steil Klint, kaldet Vaar-e Bund, efter den By hvortil den horer, rager frem som en Holm. Denne Strækning er altsaa Sylt. Under Feberperioden paa Lange- lang, leed Thorseng, iscrr dens sydvestlige Deel, meget af samme Syge. En betydelig Deel af Bregninge Bakke eller Bregninge Sogn, iscrr Bregninge By, Nyby og noget af Bjerne Mark, har lette Sandjorder, som vanskelige« fordrage nogle faa Ugers Torreveir. Paa Toppen af Bakken voxer endog Lyng, men efter-som Grunden synker, bliver Jordsmonnet bedre og bedre. Ogsaa en Deel af Halv- sen Vemmenoes har temmelig lette Jorder, og i den ovenfor om- talte Sylt (Maanen) bestaaer Overfladen af Sand, blandet med torvagtig Muld, der i Fordybningerne faaer Overhaand, og efter thorsengsk Sprogbrug kaldes Bomjord. Hele den ovrige Deel af Landet, eller omtrent 5 af dets Areal, har i det hele gode Zorder, med en passende Blanding af Leer og Sand, som ialmindelighed ikke heller er blottet for Levninger af organiske Stoffe. Forholdet imellem Sandet og Leret er vistnok forfljelligt, dog prcedominerer som oftest Sandet, og feie eller tunge Leerjorder ere sjeldne. Den muldrigste Jord have Slots-Lokkerne, de saakaldte Haver (smaa indhegnede Lodder ved Skipperbyen Troense), Byerne Strammelse, Lundby, Meelby, Gjæssinge, Soeby, Bjerreby og Stjoul, alle i den sydlige Halvdeel af £Den. Dog undtages herfra Udflytterne, thi overalt er den byfaldne Jord den yiuldrigste. Her kan fremvises den Tofte, som i 15 Aar i Rad bar Kornsoed, og som dog efter 3 Aars Udlæg Med Klover igsen gav soerdeles gode Afgrøder. Imidlertid viser Er- faring al Jorderne paa Udmarkerne, hvor dygtige Moend ere komne til Gaardene og Mergling er anvendt, meget vel ere flikkede til at Modtage Forbedring. Som Underlag findes ialmindelighed Leer paa Thorseng. Dette er endog hist og her Tilfældet med Bregninge Sogns hsie Jorder, saa at selv i de hdieste Partier af Bregninge Banke Leer graves. Dgsaa Syltemaen (Maanen) har fast Leer til-Underlag, de hsie Steder undlagne, hvorunder Sand ligger, og Vaaroeknude bestaaer