Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

44 meest af Leer. Brøndene ere ialmindelighed af 6 til 10 AlenS Dybde. Ester Udsigende af en Mand, > som har befattet sig meget med at scette Brønde paa Den,' maa man ialmindelighed grave til man naaer hvidgraat Sand, førend man kan være sikker paa over- flsdigt Vand. Consistorialraad Lund, som 1826 lod grave en Brond af lidt over 5 Alens Dybde, sandt under Jordstorpen stærkgruset Leer, omtrent 1 Alen derefter et tykt Lag Qvaller, del er Gruus med smaa Steen, og siden efter Leer, derpaa grovt Sand. Mergel, som forhen antoges at være sjclden og lidet kalkrig paa Thorseng, viser sig nu, da den soges, paa mange Steder, især i den vestlige Deel af Landet, og af en meget god Beskaffenhed. Den ligger 1 til 2 Alen, vel ogsaa dybere, under Overfladen, og er af hvidgraa, rodbruun eller blaalig Farve, undertiden blandet med Kride. Med Dybden tiltager Materiens Haardhed. Kun hos een Mand endnu svandt Mergelen i 3 Alens Dybde, og i dens Sted kom flint Sand. For Tiden er Den fattig paa Eng, og det lidet som haves er endog af en maadelig Beskaffenhed. I den side Strækning, som ad- fliller Halvoen Vemmences fra det øvrige Thorseng, sindeS nogle Eng- og Rorpletter. Landet Proestegaard, med et Areal af 70 Tdr. Agerland, avler ikke mere end 4Lces Enghs. Om tvende ved Inddæmning af Havet vundne Enge vil i næste Kapitel blive Tale. Maanen er indtil for faa Aar siden, da noget deraf opdyrkedes, stedse afbenyttet til Græsning for malkende Koer og for Ungqvoeg. Sjeldent kom en daarlig Hest derud, og Faarene ere af Frygt for Hoivandet i de senere Aar holdte derfra. Græsningen er siin og derfor mere melkedrivende end fedende, men overflødig Næring har den aldrig givet. Saasnart der bliver Plads paa Agermarken, hen i August, tages ialmindelighed de bedste malkende Koek fra Maanen for ikke at scette Melken. Til Thorseng hore 5 ubeboede smaa Holme, som ligge deels i Svendborg Sund, deels synden for Landet. De benyttes, hvor de ikke ere aldeles sterile, til Græsning. Thorseng er rig paa Vildt, iscer Daahjorte, men som ofte gjøre megen Skade. Rapsavlen kan saaledes ikke indfores paa Thors» eng, da Dyrene altid fordærve den om Vinteren. Imidlertid er r