Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
68 Soen er det samme ofte Tilfældet. I fugtige Somre faaer Vandet let Overhaand. Heet, som avlös, er derfor kun middelmaadigt, og Afgrøden ikke synderligt tilfredsstillende. Paa en Fcestegaard, som har Part i Noret, havdes engang en Vejrmølle med Snekke til Vandets Aftapning, men ved Fæsterens Afgang blev den solgt til Fyen. Hvorfor Vandets Afmaling ikke anvendes i Slotsengen eller Soen, mart forekomme saa meget besynderligere, som dette vistnok er det eneste Middel til at blive tilborligen af med det overflødige Vand. Foranlediget ved den Omstændighed, at Faareveile var tilfalden Staten, lod t>et Kongl. Rentekammer i Aaret 1826 opføre en Dæmning for Enden af den saakaldte Veile eller Sponger, en Bugt tæt uden for Rudkjobing mellem Byen og Faareveile, og hvor begge have Tilstod. Dæmningen, som er 300 Alen lang og 10 Alen bred samt 4 eller 5 Alen hsi, skal have kostet lidt over 1000 Rbd., i hvilket U-lceg de tilstødende Grundejere i Rudkjobing kun deeltoge med l Deel, da ft forhen mislykket Forsøg med Vejlens Afdoemning 'havde afffrcekket dem fra videre Deeltagelse i Foretagendet. Men derfor have de ikke heller nogen Part i det vundne Terrain, soM ene tilfalder Faareveile, og maa noies med den Beskyttelse, deres Enge og Agre nyde ved Dæmningen. Veilen er endnu ikke ganske tør, men begynder dog at groe sammen, dog vil der vist hengaae et Par Menneskealders inden dette fuldkommen opnaaes. Lægges hertil et Par smaa Inddæmninger ved Hvedholm i Fycn og Hjortholm paa Langeland, findes saavidt vides ingen andre Foranstaltninger af dette Slags i Svendborg Amt. Men der er ingen Tvivl om at flere med Nytte lade sig iværksætte, saavel for at beskytte den af Havet allerede forladte Grund, som for at vinde nyt Land fra samme. Paa Birkholm kunde den saakaldte Nymark vesten for Byen med stor Nytte inddige6, da samme i alle Maader har ligesaa god Jord som den inddigede Deel. Paa flere af Smaa« øerne vilde Diger efter al Sandsynlighed ogsaa kunne anbringes med Fordeel, og mangen Gaard derved blive dobbelt saa god. Paa Thors- eng lod Maanen sig, om ikke heel saa dog for endeel, inddige. Herved vilde Soby og Skovballes Marker srkkres for Oversvømmelse- En fuldstændig Inddæmning af Maanen forekommer Stedets Proest, Hr. Moller, ikke raadelig, om den ogsaa var mulig. Der befrygtes