Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

nemlig at Baars - Byes dyrkede Marker derved vilde blive udsatte for at overskylles, fordi Vandet ikke »længere uhindret kunde strømme over Maanen. Paa Langeland synes de mange Fjorde eller Nore at indbyde til en Efterligning af Afdoemningerne ved Faareveile og Rud- kjsbing. Hr. Pastor Plesner har meddeelt Forf. en Mængde interes- sante Noticer, denne Gienstand betrceffende, hvilke man saa meget Mindre tager i Betænkning her at fremsætte, som Sagen vist for- tjener en nsie Drøftelse. Vi lade den aandrige Meddeler selv fore Ordet. Det sydligste Noer paa Langeland er Rjeldsnoer. Det sees paa Videnskabernes Selskabs Kort; men hverken ved det eller de andre Noer ere Navnene anførte. Dets Flademaal er vel omtrent 150 Tdr. Land. DetS Grund formoder jeg er gruset og sandig. I Krigsaarene projecterede man at gjore det til en Havn for Kanon- baade; bh blev derfor undersegt og befundet at have omtrent samme Dybde som Havet udenfor Landtungen, der adstiller disse Bande. Ved dets Afdæmning, om den var mulig, vilde der ikke være nogen Fordeel. - 4 Magleby Noer, det største her paa Landet, indtager, ester afdsde Admiral Lovenorns Bemærkning, et Flademaal af 1500 Tdr. Land. Grunden er afvexlende baaden Henseende til Dybde og Be- staffenhed; dog er denne meest sandig, him for største Deel ube- tydelig*). Det har et snoevert Indlob fra Havet i Vesten, norden fot Bavnkop, der er af den Beskaffenhed, at det kan stoppes. Men foruden denne Hoveddcemning, der tillige maatte have en UdfaldS- sluse, behøvedes vidtløftigere Dæmninger, hvor Vandet naar Floden hoi undertiden indtræder i Noret over Landtungcn. Men denne bekostning, med hvad der isvrigt vilde være at anvende paa Aflednings- kanaler, maaffee og et Par Sneglmoller til Vandets Udmaling, for saavidt det ikke kunde beherskes ved Kanaler og Sluse, vilde ei blive ft°r i Sammenligning med Terrainet, der blev vundet. Dog bor ^lfoics, at man, ved en meget stor Deel af dette vidtløftige Noers Erobring fra Hayet, hverken vilde erhverve sigten svoer, eller rig Af- ’) J.Følge Hr. Pastor Ortmann: 8—6 og 4 Fod. Düg findes ogsaa Sandrevler saa høie, at en lille Jolle neppe kan flyde over dem.