Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

74 har selv bemerket, al der ikke gives nogen Egn i Danmark, der s disse- Kultur staaer ved Siden af denne Oe. Smiledes bringer Landbruget Mængde, af Vare i Handelen, og dennes Virksomhed ril at omsætte dem bor ikke miskjendes. Der var en Lid da Rj-benhavn og Norge, og i Forbindelse med dette: -sters-iffe Havne, vare Hovedpunkterne for SmaakjobstcederneS Handel. De 2 sidste Punkter benyttes vel endnu, dog kun under- tiden til Fordeel for Landmanden. Afsætningen af Korn og Fede- vare er ofte lidet fordeelagtig i Norge — og Jern og Trælast ere i hoi PriiS, saa der ikke vinde« meget ved Handelen paa Norge. De Tider,,da Korn kjobes i Dstersoen og afsættes i Norge, kunne maaffee bringe de Handlende nogen Fordeel, men ikke Landmanden. Paa Kjobenhavn vedbliver Handelen, baade med Korn og Fedevare, ' og for de sidste have vi næsten ingen anden Afsætning. Men Kjo- benhavn er fok Kornhandelen kun en maadelig Plads, og denne Hovedstad, til hvilken de fleste af Landets Penge gaae, som viser et tro Hjertes Pligt til at modtage det j Legemet circulerende Blod — man sammenligner jo Penge i Staten med Blodet i Legemet — viser ikke samme Troskab i atter at udsende det Jmodtagne. Hvilke Hovedstadens Afledskilder end monne være, Langeland kan ikke regne sig til dem, cg vi ere ikke ret vel tilfredse, naar vi ingen anden Afsætning vide for vore Vare end til den tjære Hovedstad. Til Holsteen og Slesvig gaaer en Deel Korn, ogsaa undertiden ikke lidet til Engeland; men Holland har i de senere Aar taget mere, og fra disse tvende Lande er der trukken ikke ubetydelige Summer hertil, hvorved Landet har feet sig istand til al betale sine store Udgifter. Men Overskud, som künde blive til Forskud og til Driftskapi- taler, have vi ikke. Bonden giver sin sidste Skilling ud til Ind» fæstning og sætter sig i Gjeld for at boscette sig, og kan ikke cre- ditere sin Gaard andet end sit Arbeide og Msie. — Præsterne til- træde Alle dere- Embede og den dermed forbundne Avling med Gjeld, og kun særdeles Interesse for Landbruget bringer Nogle af dem til at gjøre Opoffrelser for at bringe det til en hoiere Fuldkommenhed paa deres Gaarde — thi Haabet om Fordecl er jo endnu mindre for dem, end for Fcesteren, hvis Hustru beholder Gaarden efter hans Dsd--------Godsejerne — og det Meste af Langeland ligger under