Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

75 Godsejere — ere for tn stor Deel i den Forfatning, at de maae vogte dem for betydelige Opoffrelser, om endog disse i Tiden kunde ventes frugtbringende — SelveierklaSsen er saare liden, de Fleste i denne kunne, og anvende virkelig baade Flid og Bekostning paä deres Ejendom. Men de allerfleste Beboere have ikke den Driftkapital, der behoves til at give deres Jorder tn saa hoi Kultur, som de enffede, hvor skulde de da have Pengesummer til deres Disposition for at vinde Jorder fra Havet, der forst om flere Aar vilde bringe Frugt! Disse betydelige Strækninger ere enten ganske eller for en stor Deel omgivne af Foeftejorder. Denne Omstændighed lægger og en weget betydelig Hindring iveien for dereS Indtagelse fra Havet til Eng. De ovrige Hindringer, hvor vigtige de end kunne vare, vilde dog overvindes, naar Strækningens Erobring fra Havet skaffede Erobreren Ejendomsret til den. I saa Fald fluide man snart see, hvad Menneskets Attraa efter Jordejendom i en frugtbar Egn, hvor noesten al Grundeiendom er indskrænket til nogle Faa, vilde være istand til at udrette. Men nu er Forholdet anderledes. De til disse flabe Vande groendsende Eiendomsherrer ansees her for at have, have maaffee og -ster vore Love, Ejendomsret til disse af deres Besiddelser omgrcendsede Vande. Men hvorledes det endog forholder sig her» med, saa er det vist, at Dæmninger og Sluser, som udfordres til Norenes Udtørring, maatte anlægges og opføres paa disse Grund- ejere« Territorium, over hvilket Vejene ligeledes maatte fores, saavel til det fra Havet erhvervede Terrain, som til de Steder, hvor Dæm, ninger etc. skulde opfores. Ogsaa Materialierne: Jord og Steen, til disse maatte tages der, om ikke de skulde blive alt for bekosteligt vg vanskelige at erholde. Saaledes kan det kun blive de tilstedende Grundejere, der have Lejlighed, maaffee og Eneret, til at foretage diSse Udtorrelser. Hvor liden Anledning de hidtil have fundet til at udfore fligt Arbejde, har Erfaring viist. Endnu eet, og et meget vigtigt Sporgsmaal, denne Gjcnstand vedkommende, er: om Norenes Udtorrelse ikke vilde være forbunden Med en for de Omkringdoendes Sundhed skadelig Indvirkning paa kuften. At saa betydelige Havstrækninger, som tildeels have en