Motorcyklen og dens Behandling
En Vejledning for Købere og Brugere
Forfatter: H. Ringer
År: 1905
Forlag: Nordisk Cykle- og Motor-fagblads Forlag
Sted: Helgolandsgade 9. København B.
Sider: 46
UDK: 629.118.6.004
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
VIII.
Ringene.
Der kan slet ikke være Tale om at anvende andet
end Luftringe til Motorcyklen, og af disse maa man
paa det bestemteste anbefale Vulst-Ringen.
Det er et Lyspunkt, at man endnu over den ganske
Jord anvender gode Ringe til Motorcyklerne, thi ellers
vilde Kvalerne ogsaa hurtigt indfinde sig.
Man bør anvende 2 Tommers Ringe til saavel For-
som Baghjulet, da det under den forcerede Kørsel
kommer an paa, at Forhjulet og Forpartiet er mindst
ligesaa elastisk som Bagpartiet.
Dette lader sig forøvrigt gøre paa en ganske nem
og naturlig Maade, idet man undlader at pumpe For-
hjulsringen helt stramt op. Man maa naturligvis passe paa
at holde sig paa den rette Side af Grænsen, da man
ellers let kan faa Anledning til at drage triste Resul-
tater. En svagt oppumpet Ring »glider« saaledes lettere
i smudsigt Føre, medens den samtidig er langt mere
modtagelig for Punkteringer og anden Ødelæggelse, men
forøvrigt lærer man snart at holde Maaden, blot man
skænker Oppumpningen nogen Omtanke.
For Motorcyklens Vedkommende gælder det, at
Ringene umuligt kan være for gode og vanskeligt for
tykke i Materialet. Navnlig bør Slangerne være de
tykkeste, man kan skaffe til Veje, og de bør paa ingen
Maade have en Vægt af under et halvt Pund Stykket.
Hænder det, at man maa reparere en Ring undervejs,
staar man sig bedst ved at give sig god Tid; en Slange-
reparation bør tørre mindst en Time, da det stærkere
Tryk i Ringen vil bringe den mindste Aabning til at
løsne sig helt, hvorved Arbejdet er spildt og Repa-
rationen gjort dobbelt vanskelig.