Jordens Udviklingshistorie

121 masserne fra Sverige samledes i Østersøens Dal og giede frem gennem denne til Nord-Tyskland, Dan- mark og Holland. Til Danmark kom Isen altsaa den Gang fra Øst og Sydøst. I de øverste Moræner i disse Lande findes mange Sten fra Sveriges Østkyst, Aalandsøerne, Gotland og Øland. I de mellemste Af- snit af Istiden synes Forholdene at have været mere indviklede. Det er som om norsk Is, vestsvensk Is, og Østersø-Is have kæmpet om Overherredømmet, saa at snart den ene og snart den anden fik Over- magt. I adskillige danske Moræner træffes „Østersø- Sten” og norske Sten blandede; ogsaa andre For- hold tyde paa, at Isen til sine Tider er kommen til Danmark fra Nordøst. Forholdene synes dog at være endnu mere ind- viklede. Adskillige Steder har man blandt Istids- aflejringerne i Danmark og Udlandet fundet Salt- eller Ferskvandslag med Rester af Dyr og Planter, der saa godt som alle leve i Nutiden i disse Lande, og som angive, at Klimaet ikke kan have været arktisk, da de paagældende Lag bleve dannede; men disse Salt- og Ferskvandslag hvile paa og ere dæk- kede af Moræne- eller Smeltevandsdannelser. Mange af Forekomsterne ere sikkert kun løse Flager, der af Isen ere revne løs fra ældre Lag og indlejrede i Morænerne, men om adskillige af Forekomsterne mene mange Geologer, at Aflejringerne virkelig ligge dér, hvor de oprindelig ere bievne til, og at de altsaa ere opstaaede efter, at en Indlandsis havde bredt sig ud over vedkommende Egn, og inden en Indlandsis var smeltet bort fra den. De slutte, at „Is-Tiden” i Virkeligheden har bestaaet af flere ,,Is-Tider” med mellemliggende, isfri „Inter- glacial-Tider”, i hvilke Forholdene vare som i Nu- tiden. Nogle Geologer hævde dog stadig Is-Tidens Enhed. De indrømme vel, at Isranden mange Gange