Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

100 am, Bm og bm, da vil man have A Ama — A Bmb (Nr. 118); tangere Linierne AC og BD den krmnme Linie i Punkterne A og B, og er endvidere mC -l AC og mD -l. BD, da er A Ama — Aa . og A Bmb — Bb . følgelig vil man have Aa:Bb == Dm: Cm >d. e. Hastighederne for- holde sig omvendt som de Perpendiculærer, der fra Bevægelsens MidtpUnkt drages til de Linier, der tangere Banen i det PUnkt hvor Legemet be- finder sig. Heraf indsees det da let, at i en Cirkel er Bevægelsen jevn, medens den i en Ellipse, hvis ene Brændpunkt er Bevæ- gelsens MidtpUnkt, er vjevn, snart vorende, snart aftagende. Fig. 96. 120. Naar Centralbevægelsen skeer —b i en Cirkel, kan man let finde Størrelsen / af den midtpunktsøgende Kraft paa fol- I gende Maade. Er nemlig ab (Fig. 96) / et lille Stykke af den Cirkel, som Lege- / met beskriver, da er ac den Vei, som / Legemet formedelst den midtpunktsøgende / Kraft vilde nærme sig til m, hvis Tan- / / gentialkraften et virkede. Naar ab er til# / strækkelig lille, kunne vi Uden mærkelig / Feil sætte den lug sin Chorde og vi have / da Z abn — R, altsaa Buen ab gjennemlobes i een Tidsdeel, altsaa er ab = —, naar r betegner Cirklens Radius, og t hele Omlobstiden, Indsættes denne Værdi af ab i det oven- staaende Formel, og sættes den midtpUnktsogende Kraft ac = p, da er 2r7r2 P