Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

3 5. Ethvert Legeme maa altsaa tænkes som et Agregat af et Uendeligt stort Antal uendelig smaa Dele, som ved cii eller- anden Kraft holdes sammen; denne Kraft kaldes Sammen- hængskraft, og den yttrer sig som den Modstand Legemerne gjere, naar man forsoger at dele dem. 6. Alle Legemer have en Bestræbelse til at falde lodret mod Jordens Overflade; denne Egenstab kaldes Tyngde og hidrører fra en gjensidig Tiltrækning mellem alle Materiens enkelte Dele. 7. Det Tryk, som et Legeme isolge Tyngden maa udove paa det Underlag, paa hvilket det hviler, kaldes Legemets Vægt. Da dette Tryk maa være desto større jo flere tryk- kende Dele der ere, d. e. jo større Legemets Masse er, kan man bestemme Forholdet mellem to Legemers Masse ved at bestemme Forholdet mellem deres Vægt. Anm. For at kunne sammenligne forskjellige Legemers Masse (Vægt) med hinanden angiver man deres Forhold til en eller anden vil- kaarlig valgt Vcrgtecnhcd. I Frankrig scettcö Vægten as en Cubikcentimcter Vand som Ecnhcd; det kaldes et Gramme. Dette deles i <0Decigrammcr, 100 Ccntigrammer og lOOOMilli- grammer; lO, loo, looo Grammer kaldes Decagramme, Hecto- gramme og Kilogramme. 1 Kilogram — 2 danske Pund, altsaa i Gram — 0,256 Qvintin 8. Forholdet mellem et Legemes Vægt (Masse) og Rum- fang kaldes dets Vægtfylde (specifiske Vægt). Ved lige Rumfang har altsaa det Legeme, som veier meest den største Vægtfylde; ved lige Vægt har det Legeme, som har det mindste Rumfang, den største Vægtfylde. Betegner man altsaa ved V Vægtfylden af det Legeme, hvis Masse er M og hvis Rum- fang, er R og betegne endvidere v, m og r et andet Legemes Vægtfylde, Masse og Rumfang, og vælger man dernæst et tredje Legeme, hvis Masse er m, og hvis Rumfang er R og betegner dettes Vægtfylde ved V, da vil man have: V: V — M: m (da de have samme Rumfang) W: V : v — r: k (da de have lige store Masser); 1*