Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

4 alt'aa V : v = Mr : mR ,, XT M m eller V : v ----- w : — R r Sættes nu v, m og som Eenbed for Vægtfylde, Masse (Vægt) og Rumfang, da bavcs: v = M R d. e. et Legemes Vægtfylde bestemmes ved Forhol- det mellem dets Masse og Vægt. Ved Angivelsen af Legemernes Vægtfylde sættes i Almin- delighed Vandets Vægtfylde som Eenhed; naar man saaledes siger at Kobberets Vægtfylde er 9, da er dette saaledes at for- staae, at en vis Mængde Kobber, veier 9 Gauge mere end et lige satl stort Rumfang Vand, eller at en vis Mængde Kobber indtager et 9 Gange mindre Rumfang end en lige saa stor Vægt Vattd. Kjeudcs et Legemes Vægt og Vægtfylde kan man M let bestemme dets Rumfang, idet nemlig R = y ; saaledes ville 126 Grammer Kobber kun indtage et Rumfang af 14 Cubikcentimeter, thi da 126 Grammer Vattd have et Rumfang af 126 Cubikcentimeter, maa Kobberet, hvis Vægtfylde er 9 Gauge storre, have et 9 Gange mindre Rumfattg; aitsaa 4^' — 14 Cubikcentimeter. 9 Et og samme Legeme kan ofte vise sig for os under hoist forffjellige Former, saaledes som Vand, der snart er fast som Jis, sttart flydende som Vand, snart luftformigt som Vanddamp. Alle Legemer indtage en af de ved Vandet nævnte Former, de ere enten faste, flydende eller luftformige (Lege- meriles A g g r e g a t i o n s f o r m e r.) Fast kaldes et Legeme, naar der ndfordres en kjendelig Kraft til at forandre de enkelte Deles gjensidige Stilling. Draabeflydende Legemer (Vædsker) ere de, hvis enkelte Dele med storste Lethed lade sig forstyde i alle mulige Retninger, men som kun ved Anvendelsen af en betydelig Kraft lade sig sammentrykke.