Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

104 Fod altsaa 3600 Gange langsommere, saa at vi altsaa see, at Tyngdens Virkning aftager i samme Forhold som Afstandenes QUadrater vore. § 5. Fald paa Skraaplanen. '125. Et Legeme, som falder ned ad et Skraaplan, paa- virkes ligesom et frit faldende Legeme af en »afbrudt virkende Kraft, saa at det maa bevæge sig med en jevnt vorende Hastig- hed. Men da den Kraft, som stræber at fore Legemet ned ad Skraaplanen, forholder sig til Legemets lodrette Faldebestrcebelse som Skraaplanens Høide forholder sig til Længden, vil det i det forste Seamd gjenuemlobne Rum r' være lige saa mange Gange mindre end det Ruin r, som et frit faldende Legeme i fcetuic Tid tilbagelægger, som Skraaplanens Hvide m er min- dre end dets Længde 1, saa at malt vil have r': r — m : 1 altsaa r' = r. betegner man ved x Skraaplanens Heldningsvinkel, bliver m = lsinx (Fig. 30) altsaa r' = r sin x. Ifolge Lovene for den jevnt vorende Bevægelse bliver da endvidere det i det tende Sec. gjennemlobne Rum liigt (2t- l)rsinx, hele den i t Secnnder tilbagelagte Vei lug t- r sin X, og den ved Enden af det tende Sec. opnaaede Fart lttg 2 rt sin x. 126. I et retvinklet Triangel, hvis Hypothenuse er lod- ret paa Jordens Overflade, ville alle tre Sider gjennemlobes i lige Tid. Tænker man sig nemlig AB som en Deel af en Skraaplan AD (Fig. 100), hvis Heldningsvinkel ADG = x, da Vil man have AB = t2 rsin x (Nr. 125); men i samme Tid