Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

106 leed en Modstand, som formindfiede den Hastighed, hvormed Faldet paa BC stulde paabegyndes. Thi da det opnaaer samme Fart ved fra B at gjennemlobe BG som ved at gjennemlobe BD (ifølge Nr. 127), vilde Hastigheden forøges ligemeget, hvad enten Legemet, efter at have gjennemlobet AB, gik fra B til C eller fra B til D. Men ankommen til B soger Legemet med den her erholdte Hastighed at gjennemlobe BD = a, som vi kunne tænke os oploft i BF og DF -L- BC, af hvilke kun den forste vir- ker ved Legemets Fald gjennem BC. Det Tab t Hastighed som Legemet lider bliver altsaa p = BD — BF, eller, da BF — BD cos DBF — a cos x, bliver p = a — a cos x = a (1 — cos x). Var ABC en contmUeerlig krum Linie, vilde man have Z x uendelig lille, altsaa cos x = 1 og følgelig p — o. 4 6. Pendulet. 129. Ethvert Legeme, som er ophængt i et fra dets Tyng- depunkt forsijelligt Punkt, vil kun være i Ligevægt, naar Tyng- depunktet ligger i samme Vertikallinie som Ophængningspunktet, medens det i ethvert andet Tilfælde vil dreie sig saa længe om dette, til Tyngdepunktet er kommet lodret derunder (Nr. 33); men naar Legemet har faaet denne Stilling vil det have opnaaet en vis Fart, formedelst hvilken det bevæger sig et Stykke videre, og herved kommer det til at fuldbyrde en Række af Svingninger, indtil det standses af Hindringerne mod Bevæ- gelsen. Ethvert saadant Legeme, som kan dreie sig om et fra Tyngdepunktet forstjelligt Punkt kaldes et phpsisk PendUl. Tænker man sig en ret Linie uden Tyngde, som ved den ene Ende bærer et tungt Punkt, medens den kan dreie sig om sit andet EndepUnkt, har man et enkelt Pendul; da ethvert physiff Pendul kan betragtes som sammensat af Utallige enkelte, kaldes det og det sammensatte -Pendul.