Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

107 Fig- 1°2' 130. Naar et enkelt Pendul AB (Fig. 102) bringes ud af den vertikale Stilling f. Er. til AC, vil det af Tyng- den drives mod B. For at finde den Kraft, hvormed dette skeer, ville vi tænke os den lodrette Faldebeftræbelse CE som Diagonalen t Parallelogrammet CHEF, idet CH-L-FC og FG AC; den sidste Deel af Kraften bliver ophævet ved Li- nien AC’é Modstand, og til Pendulets Bevægelse tilbagebliver kun CH = CE. sin CEH. Men nu er CEH = GAB = a, altsaa CH — CE sin a. Denne Vinkel a kaldes Fjern ings vinklen (Elangationsvinklen); da 6U eller den Kraft som forer Pendulet mod B for samme Værdie af CE, afhænger af sina, og denne bliver desto mindre jo mere Pendulet nærmer sig til den lodrette Stilling, maa Bevægelsen fra C til B være ujevnt vo ren de, d. e. den opnaaede Fart kan ikke være proportional med den anvendte Tid. I B har Pendulet den største Hastighed, nemlig saa stor som om det var faldet gjennem den lodrette Holde KB, og det maa derfor ifolge Inertien med ujevnt aftagende Hastig- hed gjennemlobe BD = BC. I D indtræder det samme Til- fælde som i 6, og Pendulet maa derfor falde fra D til B og derpaa stige fra B til C, og paa denne Maade vil det vedblive at svinge frem og tilbage, til det standses af Hindringerne mod Bevægelsen. 131. Pendulets Bevægelse fra C til D kaldes en Sving- ning og den dertil anvendte Tio Svingningstiden; ulige- store Svingninger som fuldbyrdes i samm-s Tid ere isochrone. Naar et Penduls Svingninger ere meget fmane d. e. naar Z CAD er meget lille, ere de isochrone. Naar nemlig Buerne ere overordenlig smaa, kan man for dem sætte deres Cborder, som gjennemlobes i samme Tid (ifolge Nr. 126). 132. Det vigtigste ved et Pendul er den Tid i hvilken en Svingning fuldbyrdes; kalder man denne Tid t, Pendulets