Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Forste Afsnit. Faste Legemers Ligevoegt. 4 1. Bevægelse og Hvile. 12. Ethvert Legeme er bevægeligt d. e. man kan for- andre dets Sted i Rummet; forbliver et Legeme i nogen Tid paa samme Sted, siges det at hvile. Al Bevægelse saavelsom al Hvile er kun relativ, hvorimod vi intet kjende til Lege- mernes ab so lu te Bevægelse og Hvile. Naar et Legeme som et Hele betragtet forbliver paa samme Sted, medens dog de enkelte Dele forandre deres Plads i Rummet, siges det at være i Bevægelse. Et Erempel her-- paa er en om en fastbeliggende Are roterende Kugle. 13. Vev enhver Bevægelse maa man lægge Mærke til Bevægelsens Retning og Hastighed. Bevæger Legemet sig bestandig i samme Retning, siges Bevægelsen at være ret- linet; forandrer det derimod under Bevægelsen uafbrudt Ret- uingen, er den gjennemlobne Vei en krum Linie; for her i et givet Vieblik at erfare Bevægelsens Retning trækker man en Tangent til det Punkt af Banen, i hvilket Legemet i det Die- blik befinder sig. Hastigheden bestemmes ved at angive Længden af den Vei, som gjennemlobes i en vis Tid. Naar nemlig to Legemer bevæge sig ligelænge, da er det aabenbart, at deres Hastigheder maa forholde sig som de gjen- nemlobne Rum; ere derimod de af Legemerne gjennemlobne