Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Rum lige, da maa det Legeme, som har bevæget sig i kortest Tid, have den storste Hastighed, eller da maae Hastighederne staae i omvendt Forhold til de anvendte Tider; havde f. E. det ene Legeme kun anvendt halv saa lang Tid som det andet til at gjennemlobe det samme Rum, da er det aabenbart. at det ved at anvende samme Tid vilde kunne gjennemlobe et to Gange større Num, altsaa og have en to Gange større Hastighed. Betegner man altsaa et Legemes Hastighed ved H, den til Bevægelsen anvendte Tid ved T, og det gjennemlobne Rum ved R; og betegne endvidere h, t og r et andet Legemes Hastighed, den til Bevægelsen anvendte Tio og det af det gjen- nemlobne Rum; og vælges da et tredie Legeme, som med Ha- stigheden H t Tiden T gjemiemlober Rummet r, da vil man have: H : £> = R.: r (da de anveudte Tider ere lige store) og ; h = t: T (t>a be gjennemlobne Num ere lige store); altsaa H : h = Rt: rT R r eller H : Sættes nu h, r og t som Eenhed for Hastighed, Rmn og Tid, da haves: h = 5 d. e. et Legemes Hastighed bestemmes ved Forholdet mellem det af det gjennemlobne Num og den dertil anvendte Tid. 14. Bevæger et Legeme sig bestandig med samme Hastig- hed, kaldes Bevægelsen jevn; ujevn kaldes Bevægelsen, naar Legemet forandrer Hastigheden. Den ujevne Bevægelse kan enten være voren de eller aftagende, eftersom Hastigheden vorer eller aftager; er denne Voren eller Aftagen jevn, siges Legemet at bevæge sig med en jevntvorende eller jevntaf- tagende Hastighed. 15. Enhver Bevægelse forudsætter en Aarsag til Bevæ- gelsen, hvilken Aarsag, af hvad Art den end er, kaldes den