Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Forfatter: Georg Silfverberg

År: 1848

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

UDK: 531 (022)

Træsnittene af Aagaard

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
11 bevægende Kraft. Men ikke nok med at intet Legeme af sig selv kan begynde sin Bevægelse: intet Legeme, som engang er kommet i Bevægelse, kan selv forandre Bevægelsens Retning eller Hastighed, altsaa heller ei bestemme dens Ophor. Denne Lov, som viser os Legemernes fuldkomne Ligegyldighed mod Bevægelse og Hvile kaldes Inertiens Lov. 16. Virker een bevægende Kraft kun eengang paa et Legeme, maa dette altsaa med uforandret Hastighed bevæge sig efter en ret Linie, saa at inan ved rette Linier kan angive momentant virkende Kræfter, idet nemlig Liniernes Retninger og relative Længder angive de Retninger, i hvilke Kræfterne virke, og disses relative Størrelse. Derimod vil det Legeme, som uafbrudt paavirkes af den samme bevægende Kraft i een og samme Retning, bevæge sig med en jevntvorende Hastighed; her forøges nemlig Hastigheden ligemeget hvert Dieblik, og tænkte man sig den bevægende Kraft pludselig ophore at virke paa Legemet, maa dette bevæge sig med samme Hastighed, som det havde i det sidste Dieblik, i hvilket Kraften virkede; denne Ha- stighed kaldes Legemets Fart (Aieblikkets Hastighed). 17. Hvormange bevægende Kræfter der end samtidig virke paa eet Legeme kan dette dog kun have een bestemt Bevæ- gelse i een bestemt Retning. Jftedetfor alle de bevægende Kræf- ter kan man altsaa tænke sig en eneste Krast, som vilde frem- bringe den samme Virkning; denne nye Kraft kaldes Resul- tanten af de virkende Kræfter, medens disse med Hensyn til hun kaldes Composanterne, Sidekræfterne. 18. Virke to bevægende Kræfter samtidig paa et Legeme, kunne de enten virke i samme eller i forskjellige Retninger. Virke de i samme Retning bliver Resultanten li i g med Comp o janterne s Sum. Virke derimod de bevægende Kræfter i forskjellige Retninger, kunne de enten virke lige mod hinanden, eller deres Retninger kunne danne en Binkel med hin- anden; i forste Tilfælde blive Resultanten liig Com- posanternes Differens, virkende i den størstes Retning; danne Kræfternes Retninger en Vinkel med hinanden, bliver