Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen
Forfatter: Georg Silfverberg
År: 1848
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
UDK: 531 (022)
Træsnittene af Aagaard
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
bevægende Kraft. Men ikke nok med at intet Legeme af
sig selv kan begynde sin Bevægelse: intet Legeme, som engang
er kommet i Bevægelse, kan selv forandre Bevægelsens Retning
eller Hastighed, altsaa heller ei bestemme dens Ophor. Denne
Lov, som viser os Legemernes fuldkomne Ligegyldighed
mod Bevægelse og Hvile kaldes Inertiens Lov.
16. Virker een bevægende Kraft kun eengang paa et
Legeme, maa dette altsaa med uforandret Hastighed bevæge sig
efter en ret Linie, saa at inan ved rette Linier kan angive
momentant virkende Kræfter, idet nemlig Liniernes Retninger
og relative Længder angive de Retninger, i hvilke Kræfterne
virke, og disses relative Størrelse. Derimod vil det Legeme,
som uafbrudt paavirkes af den samme bevægende Kraft i een
og samme Retning, bevæge sig med en jevntvorende Hastighed;
her forøges nemlig Hastigheden ligemeget hvert Dieblik, og tænkte
man sig den bevægende Kraft pludselig ophore at virke paa
Legemet, maa dette bevæge sig med samme Hastighed, som det
havde i det sidste Dieblik, i hvilket Kraften virkede; denne Ha-
stighed kaldes Legemets Fart (Aieblikkets Hastighed).
17. Hvormange bevægende Kræfter der end samtidig
virke paa eet Legeme kan dette dog kun have een bestemt Bevæ-
gelse i een bestemt Retning. Jftedetfor alle de bevægende Kræf-
ter kan man altsaa tænke sig en eneste Krast, som vilde frem-
bringe den samme Virkning; denne nye Kraft kaldes Resul-
tanten af de virkende Kræfter, medens disse med Hensyn til
hun kaldes Composanterne, Sidekræfterne.
18. Virke to bevægende Kræfter samtidig paa et Legeme,
kunne de enten virke i samme eller i forskjellige Retninger.
Virke de i samme Retning bliver Resultanten li i g med
Comp o janterne s Sum. Virke derimod de bevægende
Kræfter i forskjellige Retninger, kunne de enten virke lige mod
hinanden, eller deres Retninger kunne danne en Binkel med hin-
anden; i forste Tilfælde blive Resultanten liig Com-
posanternes Differens, virkende i den størstes Retning;
danne Kræfternes Retninger en Vinkel med hinanden, bliver