Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

15 at den vil drive C hen til E idet CE = CH + CK. Bi kunne altsaa lige saa godt strar have tænkt os DC som Diagonal i Parallelogrammet ECFD, idct CF -J- AB og DF ±. AB. 21. Læren om Kræfternes Sammensætning og Oplosning spiller i Naturlæren en vigtig Rolle og vi ville i det Følgende see mange Erempler herpaa. For imidlertid strar at faae et Begreb om denne Sætnings Anvendelse ville vi her mi føre nogle Erempler. Et seilende Skib paavirkes af Vind og Strom saaledes, at Vinden vilde give det en Hastighed af 1 Miil i Tunen, medens det af Strömmen i 3 Timer vilde fores 2 Miil fremad, og tillige virke disse to 'bevægende Kræfter under en Vinkel af 45"; der sporges da om hvilken Hastighed Skibet vil faae. Da Vinden giver Skibet en Hastighed af 1 Miil i Timen, vilde den i 3 Timer drive det 3 Miil fremad, saa at Skibet formedelst denne virkende Kraft stulde gaae fra A til B (Fig. 6), medens Strømmen i Fl9'-* 6 c d.‘.___________13 samme Tid vilde fore det fra A \ til C, idet AB : AC = 3 : 2 \ \ og ZBAC = 45°; AD bliver X,________ da den Vei, som Skibet vil c i) gjenuemlobe t de 3 Timer. Sættes nu AB — a, AC — b, AD = d, Z BAC — v, da er (Nr. 18) d = Va2 + b2 + 2ab cos v, men da v — 45 0 bliver cos v = cos45° = — 0,7071068; endvidere er a = 3, C = 2, saa at man erholder d = V21,485282 ----- 4,635. _______ Skibet vil altsaa seile med en Hastighed af —1,545 Miil t Timen. Et Erempel paa Kræfternes Oplosning haves t Under- søgelsen af den Vei, som et med Sidevind seilende Skib til-