Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

16 bagelcegger. Lad AB (Fig. 7) forestille Gjennemfnittet af en ^Baad, CD Seilets Gjennemsnit og FE Størrelsen af den Kraft, hvormed Vinden virker lodret paa Seilet; da nu Baaden gjor langt storre Modstand i denne Fig. 7. Retning FE end i Kjolens Retning AB, vil den glide fremad i denne Retning, saa at det kun bliver den ined AB parallele Deel af Kraften, nemlig GE, som vil bevirke en fremadskridende Bevægelse, medens den paa AB lodrette Deel HE kun vil vise sig font Afdrift. 22. Virke to lige store bevægende Kræfter kun eengang paa to Legemer, som have ligestore Masser (samme Vægt), da er det nabenbart, at begge Legemer vilde have samme Hastig- hed. Er derimod den ene bevægende Kraft 2,. 3, 4 ... Gange storre end den anden, vil ogsaa det Legeme, som paa- virkes af den største bevægende Krast, faae en Hastighed, som er 2, 3, 4 ... Gange storre end det andet Legemes Hastig- hed. I samme Forhold altsaa som de bevægende Kræfter vore, maae ogsaa Hastighederne vore, d. e. ved ligestore Mas, ser forholde Hastighederne sig som de bevægende Kræfter. Ere derimod de bevægende Kræfter ligestore, medens det ene Legemes Masse er 2, 3, 4 ... Gange storre end det andet Legemes Masse, da indsees tet let, at hiint Legemes Hastighed kun bliver z, z, £ ...af dettes; i samme For- hold altsaa som Masserne vore aftage Hastighederne d. e. ved ligestore bevægende Kræfter forholde Hastighe- derne sig som de omvendte Masser. 23. Den bevægende Kraft altsaa, som kan give et Legeme, hvis Masse er m en Hastighed af n Fod i Secundet, vil kun give det Legeme, hvis Masse er mp, en Hastighed af j Fod