Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen
Forfatter: Georg Silfverberg
År: 1848
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
UDK: 531 (022)
Træsnittene af Aagaard
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
i Secimdet, medens det vil kunne give det Legeme, hvis Masse
m
er —, en Hastighed af nq Fod i Secundet. Da nu
n m
mn = mp . — = —. nq
bliver i ethvert af disse Tilfælde Produkterne af Masse og
Hastighed de samme; dette Prodnkt kaldes Bevægelses-
Mængden.
Ligestore bevægende Kræfter frembringe alt-
saa ligestore Bevægelses-Mængder, og omvendt
kan man slutte, at ligestore Bevægelses-Mængder
ere frembragte ved ligestore bevægende Kræfter.
24. Naar et Legeme, hvis Masse er M, af en bevægende
Kraft K erholdt en Hastighed H, og et andet Legeme, hvis
Masse er m, af en bevægende Kraft k erholdt Hastigheden h,
og man endvidere ved H betegnede den Hastighed, hvormed
Kraften k vilde sætte Massen M i Bevægelse, da vilde man
have:
H: £ = K; k (da Masserne ere lige store)
a. H: h = m: M (da de bevægende Kræfter ere lige store);
altsaa H : h = Km : kM;
ved altsaa ot multiplicere begge Sider af Lighedstegnet med
M , o
—, erholdes
m
HM : hm = K : k
d. e. Bevægelses-Mængderne forholde sig som de
bevægende Kræfter.
4 2. Ligevægt.
25. Ved Ligevægt forstemer man en Hvile, som opstaaer
af ligestore modsatte Bestræbelser til Bevægelse. Et Legeme er
saaledes i Ligevægt, naar det paavirkes af to ligestore modsat
virkende Kræfter, idet disses Resultant bliver lug Nul.
Mechanisk Phvsik. 2