Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Forfatter: Georg Silfverberg

År: 1848

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

UDK: 531 (022)

Træsnittene af Aagaard

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
17 i Secimdet, medens det vil kunne give det Legeme, hvis Masse m er —, en Hastighed af nq Fod i Secundet. Da nu n m mn = mp . — = —. nq bliver i ethvert af disse Tilfælde Produkterne af Masse og Hastighed de samme; dette Prodnkt kaldes Bevægelses- Mængden. Ligestore bevægende Kræfter frembringe alt- saa ligestore Bevægelses-Mængder, og omvendt kan man slutte, at ligestore Bevægelses-Mængder ere frembragte ved ligestore bevægende Kræfter. 24. Naar et Legeme, hvis Masse er M, af en bevægende Kraft K erholdt en Hastighed H, og et andet Legeme, hvis Masse er m, af en bevægende Kraft k erholdt Hastigheden h, og man endvidere ved H betegnede den Hastighed, hvormed Kraften k vilde sætte Massen M i Bevægelse, da vilde man have: H: £ = K; k (da Masserne ere lige store) a. H: h = m: M (da de bevægende Kræfter ere lige store); altsaa H : h = Km : kM; ved altsaa ot multiplicere begge Sider af Lighedstegnet med M , o —, erholdes m HM : hm = K : k d. e. Bevægelses-Mængderne forholde sig som de bevægende Kræfter. 4 2. Ligevægt. 25. Ved Ligevægt forstemer man en Hvile, som opstaaer af ligestore modsatte Bestræbelser til Bevægelse. Et Legeme er saaledes i Ligevægt, naar det paavirkes af to ligestore modsat virkende Kræfter, idet disses Resultant bliver lug Nul. Mechanisk Phvsik. 2