Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

25 det aabenbart, at den Kraft P, som Ud fordr es til at dreie Legemet om C, maa forholde sig til Legemets Vægt V som DC: BD, altsaa P = V.^ BD d. e. Legemet vil staae desto fastere (have en desto storre Stabilitet), jo storre dets Vægt er, jo dybere Tyngde- punktet ligger, og jo længere det ligger fra den Kant, om hvilket det skal dreies. Man kan herved let forklare sig, hvorfor hoie Gjenstande med en lille Grundflade lettere falde end lave Gjenstande med en bred GrUndflade; ligeledes indsees nu let Aarsagen til Kuglens store Bevægelighed, Vanskeligheden ved at faae en Kegle til at staae paa sin Spids o. m. a. 4 4. De enkelte Maskiner. a. vægtstangen. 35. Vi have i det Foregaaende (Nr. 30) feet, at en overalt lige tyk prismatist Stang kan betragtes som en mathe- matisk Vægtftang med paahængte Vægte; en saadan Stang kaldes en legemlig Vægtstang. Er denne understøttet noiagtig i sit Tyngdepuilkt, vil den være i Ligevægt, hvilken Stilling man end giver den. Er den derimod understøttet t et andet Punkt, vil Ligevægten fim finde Sted, naar dette Punkt ligger i samme Vertikallinie som Tyngdepunktet, og den vil da være stadig eller ustadig, eftersom Tyngdepunktet ligger over eller under Hvilepunktet. Ophænger man paa en saadan prismatist Stang, der er understøttet i et Punkt beliggende lodret over Tyngdepunktet t lige store Afstande fra Understotningspunktet lige store Vægte, ville disse holde hinanden i Ligevægt, medens Stangen vil dreie sig, naar den ene af de ophængte Vægte er storre end den anden. Man kan derfor anvende Vcegtstangen til Sam-