Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Fig. 18. B" AB (Fig. 18) understøttet i A, medens dets Tyngdepunkt er i T, vil delte have en Bestræbelse til at falde lodret mod Jordens Overflade, men da det, for- medelst Understøtningen, hindres i at fuldføre denne Bevægelse, maa det dreie sig om A, indtil T er kommet til T' beliggende lodret under A. Havde derimod Legemet havt Stil- lingen AB", idet da T" var beliggende lodret over A, vilde det forblive i denne Stilling; men det mindste T" bringes ud af Linien AB", vil hele Legemet dreie sig om A, indtil det er kommet i Stillingen AB'. - Kan altsaa et Legeme dreie sig om et fast Punkt, Hvile- punktet, vil det være i Hvile, naar 1) Tyngdepunktet falder sammen med Hvilepunktet (lige- gyldig Ligevægt), 2) Tyngdepunktet falder lodret over Hvilepunktet (ustadig Ligevægt), 3) Tyngdepunktet falder lodret under Hvilepnuktet (stadig Ligevægt), idet Ligevægten kaldes ligegyldig, naar Legemet er i Hvile, hvilken Stilling, man end giver det, ustadig, naar det, bragt ud af den Stilling, det har, indtager en ny, og stadig, naar Legemet, bragt ud af den Stilling, det har, atter vender til- bage til den. 34. Er Legemets Understøtning en Flade, vil det være i Ligevægt, naar Tyngdepunktets Vertikallinie stjærer Under- stotningsfladeu, hvorimod det vil falde, naar denne Linie falder Fig. 19. Udenfor Understotnings- / fladen. Er Legemet Q q | B \ (Fig. 19) understøttet / T ) Fladen AC, og er B ——L.____...e—____, , .Tyngdepunktet, da er 21 _________ ________