Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

23 b =3, o----2 og ä — 10, da er x = 6. Afsætter man altsaa FG = 6, da er G det Punkt, i hvilket Vægtstangen maa understottes, naar Ligevægt stal sinde Sted. Da ethvert Legeme kan betragtes som en Samling af et uendeligt stort Antal uendeligt smaa Vægte, vil man altid kunne finde et Puttkt, ved hvis Understøtning hele Legemet bliver understøttet. Da det Tryk, som herved Understøtningen lider, aabeilbart maa være liigt Legemets Vægt, kan man tænke sig denne forenet i det rrnderstottede Punkt, som derfor og kaldes Tyngdepunktet. 32. Tyngdepunktet af en ret Linie maa naturligviis ligge i Liniens Midtpunkt. I en Trekant maa det ligge i Skjæringspunktet af to rette Linier dragne fra en af Vinkelspidserne til den modstaaende Sides Midtpunkt. I Trekanten ABC (Fig. 17) bliver altsaa a Fig. 17. O Tyngdepunktet, idet O er beliggende saaledes, at mo = | mC, hvilket let ind- sees, da A nom oo /\ BoC; altsaa n mo : oC=mn : BC, og da mn — | BC, / bliver ogsaa mo — £ oC eller mo = | mC. ,/y I en Kugle ligger Tyngdepuuktet t c Centrum, naar Kuglens Masse overalt er eensformig. I en overalt homogen Cylinder ligger Tyngdepunktet i Arens Midte. I en Kegle, hvis Masse overalt er eensformig, ligger Tyngdepunktet i Aren, og det saaledes, at dets Afstand fra Grundfladens Midtpunkt er en Fjerdedeel af hele Aren. 34. Er et Legeme understøttet i et fra detS Tyngdepunkt forskjelligt Sted, vil det kun være i Ligevægt, naar Tyngde- pvnktet falder lodret over eller under Understøtningen, medens det t ethvert andet Tilfælde vil dreie sig saalængc, til Tyngde- punktet falder lodret under Understøtningen, altsaa til det har indtaget det lavest niUlige Sted. Er s. Er. Legemet