Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

27 rette Linie, som kan drages gjennem begge Punkter, halvere Vægtstangens Længdegjennemsnit. Den rette Linie, som forbinder de to Punkter, ved hvilke Skaalene ere ophængte, kaldes Ophængningslinien, og den lader man gaae igjennem Hvilepunktet. I Fig. 21 er ab Fig. 21. denne Linie, e er Hvile- a III > W11 < 1111 i K M f, . TuM.lhr pE pO d C!> a og b lige store Vægte ' p og P, forbliver Vægt- stangen dog i den horizontale Stilling, idet man nemlig kan tænke sig den ene Vægt virkende direkte i a, den anden i b, saa at p's og?'s fælleds Tyngdepunkt falder sammen med c, altsaa det fælleds Tyngdepunkt af Vægtftaugen og p og P falder mellem c og s. Bringer man nu paa den ene Side • en Overvægt r, saa falder de ophængte Vægtes Tyngdepunkt ei længer sammen med c, men rykker b nærmere paa Linien ab, f. Er. i 6, og Vægtftangeus samt de ophængte Vægtes fælleds Tyngdepunkt falder i et Punkt m t Linien sd, saa at hele Vægtstangeu maa dreie sig, indtil m ligger lodret under c. Denne Vinkel s cm kaldes Udslagsvinklen og er lug den Vinkel, som herved Tungen kommer til at danne med dens oprindelige lodrette Stilling. For at en Vægtfkaal stal være ret fiintmærkende, d. e. for at en ringe Overvægt stal give et stort Udflag, maa Afstanden mellem o og 8 gjores meget ringe, thi naar s flyt- tes hoiere op, vil og m flyttes hoiere op i den gjennem dette Punkt gaaende Vertikallinie, hvoraf nødvendig følger et større lldflag. Endvidere gjores Vægtstangens Arme temmelig lange; forlænges nemlig ab uden at noget andet forandres, vil Punktet m i en med ab parallel Retning flyttes b nærmere, hvorved ligeledes Udslagsvinklen forstørres. Endelig maa hele Vægt- fangen gjores saa let som mulig, dog saaledes at den ei boies ved Paalæg af Vægte.