Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Forfatter: Georg Silfverberg

År: 1848

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

UDK: 531 (022)

Træsnittene af Aagaard

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
28 Ere Vægtstangens Arme et lige lange, maa man anvende en Dobbeltveining, for derpaa at kunne veie rigtigt. Man kan nemlig lægge det Legeme, hvis Vægt man vil prøve, paa en af Skaalene, og derpaa ved smaa lette Legemer, som læg- ges paa den anden Skaal, tilveiebringe Ligevægt; borttages nu Legemet, og lægges i dets Sted Vægtlodder, til Ligevægten atter er tilvejebragt, ville disse angive os Legemets Vægt. 37. Et andet Vciningsredskab haves i den almindelige Bismer, som bestaaer af en uligearmet Vægtstang acb f d (Fig. 22), hvis Hvilepunkt er i c; ved den ene Ende b er anbragt en Krog d, paa hvilken man ophænger det Legeme, som skal veies; paa den anden Deel atc er et Vægtled f, som kan ftyd es frem og tilbage, for saaledes at kunne holde Lige- vægt med Legemer af forsijellig Vægt. Ved Hvilepunktet c findes anbragt en Hank, ved hvilken Bismeren kan holdes i Haanden eller hænges op; veiede Loddet f 2 Pund, saa vilde det ved 1 kunne holde Ligevægt med et Legeme af 1 Punds Vægt, idet be — 2. el; ved 2, 3, 4... vilde det kunne holde Ligevægt med et Legeme, som veiede 2, 3, 4 ... Pd.> naar Afstanden mellem 1 og 2, 2 og 3, 3 og 4 ... hver var liig £ bc. 38. Vægtstangens Anvendelse i det daglige Liv er meget stor; vi gjenfinde den saaledes i Bærestangen, Løftestangen, Saren, Hjulboren og i mange flere Nedstaber, som almindelig bruges til at fordele Byrden eller forege Trykket; ved en For- bindelse as flere Vægtstænger (Fig. 23) kan en lille Vægt p holde Ligevægt med en stor Vægt q; thi man indseer let, at p ___ bc . ef. hk q ab . de. gh '