Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Forfatter: Georg Silfverberg

År: 1848

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

UDK: 531 (022)

Træsnittene af Aagaard

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
34 zanten kaldes en Sk ra aplan. Er ST (Fig. 30) vertikal 03 RT horizontal, da er RST det vertikale Gjennemsnit af en Skraa- plan; RS kaldes Skraaplanens Længde, ST Horden og RT Grundlinien. Hviler et Legeme paa Skraaplauen RS, vil det ifolge Tyngden stræbe at falde i Netningen ba; men da det hindres heri af den understøttende Flade, maa man tænke sig den i Netningen ba virkende Kraft oploft i to andre, nemlig bc -l RS og db 7^ RS, af hvilke kun den sidste vil frembringe en Bevægelse, medens den i Retningen bc virkende Kraft kun vil udøve et Tryk paa Skraaplaneu. Linierne ba, bd og bc fore- stille altsaa den relative Størrelse af den Kraft, hvormed Lege- met stræber at faloe lodret, glide ned ad Skraaplauen, og det Tryk, der udøves paa Skraaplauen, eller med andre Ord: Trykket paa Skraaplaneu og den Kraft, hvormed Legemet fores ned ad Skraaplanen, forholde sig til Legemets Vægt som Linierne bc og bd forholde sig til ba. Da Z abc = Z x og Z acb — RTS (=R), bliver Aabc^o ZXRST; altsaa, ta ac = bd, bliver ab : bd — RS : ST, d. e. den Kraft, som stræber at føre Legemet ned ad Skraaplanen, forholder sig til Legemets Vægt som Skraaplanens Holde forholder sig til Længden.