Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

35 Betegner ni mi med x Skraaplanens Heldnmg svi nkel, da er bd — ab sin x og bc ----- ab cos x; følgelig bliver, naar man ved Q betegner Legemets Vægt, det Tryk, som Skraa- planen lider, liigt Q cos x, og Legemets Faldebestrcebelse paa Skraaplanen lug Q sin x. 44. Ogsaa ved Forsøg kan man indsee Rigtigheden heraf. Lægger man nemlig Legemet i en lille Vogn og sætter denne paa Skraaplanen, da vil den rulle ned deraf; men dette kan man let forhindre, naar man ved Vognen fastgjor en Snor, som fores over en Tridse, og ved hvis Ende en Vægt P fast- gjores. Antage vi nu Z x = 30, da er sin x = |, altsaa ST — i RS; altsaa ogsaa bd = ab, d. e. den Kraft, hvor- med Vognen ruller ned ad Skraaplanen, er liig dens halve Vægt. Beiede altsaa Vognen med det paalagte Legeme 1000 Gram. (Pag. 3, Anm.), vilde man kunne forhindre dens Red- rirllen ved at gjore P — 500 Gram. Da sin 14° 30' omtrent er |, bliver for x = 14° 30' ST = j RS; for denne Heldningsvinkel maa man altsaa gjore p = J-2JL2. = 250 Gram. For at kunne anstille Forsøget for forffjellige Heldnings- vinkler, anvender man som Skraaplan et poleret Bræt, som ved en Charmer er fastgjort saaledes paa et horizontaltliggende Bræt, at man kan give det en hvilkensomhelst Heldnmg. Jstedetfor at ophænge P direkte ved Snoren, kan man ved denne fastgjore en lille Vægtskaal, hvis Vægt man noie fjender; paa den lægger man da saamange Vægtlodder, at disse tillige- med Vægtstaalen veie saameget, som man havde beregnet, at P skulde veie. 45. Skraaplanens praktiske Anvendelse forekommer meget hyppig; saaledes er Kilen kun en forandret Form af et Skraa- plan, og paa denne beroe alle stjærende Instrumenter. Enhver Bakke kan betragtes som en Skraaplan; for at fore en Byrde op af en Bakke, maa man altsaa anvende en større Kraft, end 3*