Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

45 3) Et Legeme flyder paa en Vædffe, naar det veier min- dre end et lige saa stort Rumfang af denne. 4) Et Legeme som flyder paa en Vædffe, synker deri saa længe til den Uddrevne Vædskemængde er liig Lege- 56. Lad abcd (Fig. 45) være Gjennemsnittet af et Legeme, som svøm- mer paa en eller anden Vædffe f. Er. Vand, da vil det deri synke til ef, idet Legemets Vægt bliver liig Vægten af den Uddrevne Vandmasse; er den ud- mets Vægt. Fig. 45. a b drevne Vandmasses Tyngdepunkt i m, og Legemets Tyngde- punkt i den gjennem m dragne Vertikallinie, da vil Legemet være i Ligevægt. Bringer man nu Legemet ud af Ligevægt f. Er. i den Stilling, som er viist i Fig. 46, da er egh loftet op af Van- Fig. 46. a det, og gif sænket ned deri, og tillige er egh — gif, da den uddrevne Vand- masse i ethvert Tilfælde er den samme. Men nu er Formen af den nedsænkede Deel bleven en anden, følgelig kan den uddrevne Nandmasses Tyngdepunkt ci længer være i m, men i et andet Punkt o; trækker man da gjennem o en Vertikallinie, vil denne fljære mg i et Punkt q, som kaldes Metacentrum. Ligger Legemets Tyugdepunlt under Metacentrum, er Ligevægten stadig, ligger det over, er den ustadig. Natnrligviis maa Beliggenheden af Metacentrum specielt bestemmes for hver enkelt Stilling man giver det svommente Legeme. § 2. vægtfylde. 57. Vi have i det Foregaaende (Jubl. N. 8) seet, at et Legemes Vægtfylde er Forholdet mellem dets Vægt og Rum-