Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

46 sang. Sædvanlig sætter man Vandets Vægtfylde som Eenhed, og angiver de andre Legemers Vægtfylde ved rene Tal, font viser os hvormeget et vist Rumfang' deraf veier mere eller mindre end et lige saa stort Rumfang Vand. Betegner man ved V Vægten af et Rumfang R af et Legeme, hvis Vægtfylde er F, og betegner man ved v Væg- ten af den Vandmængde, hvis Rnmfang er r, og sætter Van- V v ' dets Vægtfylde lug f, da vil man have F = og f = -p F Vr altsaa y =sættes nu Vandets Vægtfylde som Eenhed, Vr altsaa k— 1, da faaes F = -r. Saaledes er t. Er. Vægten af 3 Cubiktommer Jern liig 0,83 Pd, og Vægten af 12 Cn- biktommer Vand lug 0,43 Pd., altsaa bliver Jernets Vægt- , . _ 0,83 x 12 Q fptbe F o,43 x 3 7'8' 58. For paa denne Maade at bestemme et Legemes Vægt- fylde maa man noie fjende dets Cubikindhold, hvilket i mange Tilfælde er vanskeligt. Man anvender derfor hellere følgende Fremgattgsmaade, som støtter sig derpaa, at et Legeme ved at nedsæilkes i Vand taber saa meget i Vægt som den uddrevne Vandmasse veier. Man veier det Legeme, hvis Vægtfylde man vil Undersøge, paa en almindelig Vægt, og veier det dernæst i Vand, derved at man ved en fiin Traad ophæuger det under en af Skaalene paa en Vægtskaal og Under denne anbringer et Kar med Vand (Fig. 44). Dividerer man da Legemets Vægt med Vægttabet, er Onotienten dets Vægtfylde. Veiede Legemet i Luften p og i Vandet q, da var Vægttabet liig p — q; men Vægttabet er netop lugt Vægten af den uddrevne Vandmasse.' Legemets Vægtfylde bliver altsaa 59. Til at bestemme Vægtfylden af et dranbeflydeilde Legeme, kan man anvende en Glasflaffe med tilsleben Prop.