Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

47 Fvrst vekes Flasten tom, vi ville kalde dens Vægt m; dernæst veies den fyldt med Vand, og endelig veies Flasken fyldt med den Vædske, hvis Vægtfylde man vil bestemme; sættes den forste Bægt lug p, den sidste liig q, da vil den Vandmasse, som kan fylde Flasken, veie m — p, den Vædsteinaose, som kan fylde Flassen m—<q, altsaa bliver Væd ske ns Vægtfylde liig m — m — p" BO. Til Bestemmelsen af faste og draabeflydende Lege- mers Vægtfylde, saavelsom af faste Legemers Vægt, kan man Fia- «7. anvende Flydevægten eller Aræometret. I Dette Instrument bestaaer af et huult Legeme BC (Fig- 47) af Glas eller Kobber, som foroven bærer en kort Stilk med en Skaal A og forneden en lille Skaal D. Nedsænket i Vand svømmer hele Instrumentet opreist, efterdi man har fyldt den nederste Deel af BC med Bly, og derved bragt Tyngdepunktet meget dybt ned. Paa Stilken fin- des der et lille Mærke O, og vil man bringe Fly- devægten til at synke til dette Punkt, maa man paa A lægge en lille Vægt. Vil man ved Hjælp af en Flydevægt bestemme et Legemes absolute Vægt, sætter man det ned i Vand og læg- ger Legemet paa A; ved Paalæg af Vægt bringer man nu let Instrumentet til at synke til 0. Ere disse tillagte Vægte liig q, medens den Bægt, som alene bringer Instrumentet at synke til O, er liig p, da er Legemets Vægt v = p — q. Vil man bestemme dette faste Legemes Vægtfylde, da fin- der ilion forst paa den angivne Maade dets Vægt v = p — q; man lægger dernæst Legemet ned i Skaalen D, og nu vilde Instrumentet atter synke til O, naar Legemet ei havde tabt noget af sin Vægt ved at nedsænkes t Vandet; man maa der- for paa A endnu lægge en Vægt r, for at Instrumentet kan synke til O. Disse r Vægtdele angive os altsaa netop Væg-