Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

54 Dele Udøve paa hinanden en gjensidig Tiltrækning og 2) at en Tiltrækning ogsaa finder Sted mellem et fast og flydende Legemes Dele, men at begge disse Tiltrækninger kun pttre sig i umærkelige Afstande d. e. naar Delene ere i umiddelbar Berö- ring med hinanden. Naar man derfor i en Vædffe nedsætter et fast Legeme, vil Vædsken staae med coucav, plan eller con- ver Overflade ved Berøringsstedet, alt efter Forholdet mellem Vædstedelenes indbyrdes Tiltrækning og Vædskens Tiltrækning til det faste Legeme. Fig. 60. a b c d Deel ndove paa Nedsættes nemlig et fast Legeme abcd (Fig. 60) i en Vædste, vil en lille Deel s af denne tiltrækkes af alle de omkringliggende Vædstedele; Resul- tanten af alle disse Tiltrækninger fore- stilles ved sv. Resultanten af den Til- trækning, som Pladens overste og nederste Punktet s forestilles ved st og sp. Naar Punktet 8 skal forblive paa det Sted, hvor det nu findes, maa man aabenbart have rs = so, idet rs er den Deel af Kraften sv, som vil fore s bort fra ac, og so er Resultan- ten af st og sp. Men nit altsaa da rs = so bliver og er rs SV V2 SV V2 og so — sp y2, — sp \/2 eller sv — 2sp. Naar altsaa det faste Legemes Tiltrækning til Bcedskedelene er halv saa stor som disses indbyrdes Tiltrækning, vil Vædflen i Nærheden af Beroringsstedet staae med en plan Overflade; er den mere end halv saa stor (naar sv < 2sp), bliver Overfla- den concav; er den mindre (naar sv > 2sp), bliver Overfla- den conver, idet man nemlig i forste Tilfælde da tillige faa er rs < so, i det andet Tilfælde rs > so. 69. Vi kunne nu tillige indsee, hvorfor en Vædske staaer helere eller lavere t et Haarror end udenfor, eftersom Vædflens Overflade ved Beroringsstedet er concav eller conver. Ned-