Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

55 sænkes nemlig t. Er. et Glasror i Vand, vil Vandet i Nærhe- den af Norets Vægge staae med en concav Overflade. Saa- længe Punktet a (Fig. 61) ligger i den horizontale Overflade vil det kun trækkes nedad og derved forøge Tyng- dens Virkning paa de uilderliggende Dele, men i det Dieblik man i Væd- sien nedsætter et Haarror, ville Delene stige ved Norets Vægge, saa at Punk- tet a, da det overalt er omgivet af hoiere liggende Dele, trækkes opad. Fig. 61. hvorved den Kraft, hvormed de dybere liggende Dele trække det nedad, formindftes. Tænke vi os nu i Vædsten afgrændset en fim Kanal abcd vil Vægten af Vcedfkesoilen ab holde Ligevægt med cd; men da d kun trækkes nedad, vil Tyngdens Virkning paa cd forøges, saa at Ligevægt ei kan opnaaes, uden Væd- sien stiger i Haarroret, indtil den hoiere Vædskesoile kan holde Ligevægt med det nedadgaaende Tryk ved d. Jo snævrere Noret er, desto storre bliver Overfladens Concavitet, saa at der nu ere flere Bædstedele, som kunne mod- virke det nedadgaaende Tryk af a, desto hoiere maa altsaa Vædsten stige. Staaer Vædsten derimod i Haarroret med en conver Over- flade, vil det overste Punkt trækkes endnu stærkere nedad, og følgelig maa Vædsten komme til at staae dybere indeni end Udenfor Haarroret. Fig. 62. 70. Da Vædskens Hoide i Haar. roret ene afhænger af dettes Gjennem- sm't ved det overste Beroringssted, vil en Vædfke i en Klokke, som ender i et fiint Haarror, have samme Hoide, som om Glasklokken overalt havde samme Gjennemsnit som ved det overste Bero- ringssted.