Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

61 Fig. 68. nu efterhaanden Quiksolv i det længere Ror, for- øges Trykket paa den afspærrede Luftmasse, som derved sammenpresses til et mindre Rum. Naar Qniksolvet i det korte Ror er steget til m vil Luf- ten i ab være sammentrykket til det Halve af det forrige Rumfang, idet am = bm, og maaler man nu i det lange Nor Quiksolvets Hoide over n, som er beliggende i samme Horizontalplan som m, da vil man finde, at Quiksolvsoilen ns akkurat har samme Hoide, som Barometerhoiden; den i bm indesluttede Luftmasse er altsaa udsat for to Atmo- sphærers Tryk. Naar det aabne Nor er tilstrække- ligt langt, kan man paa denne Maade vise, at et Tryk af 3, 4, ... Atmosphærer sammenpresser Luften til 1, ... af dens oprindelige Rumfang. 78. Denne Maade til at vise Loven for Luftens Sanunentrykttiug bor dog ei anvendes Uden ved svage Sammentrykninger, da det ellers ikke giver noiagtige Resultater; men paa andre Maa- der har man beviist at Luftens Rumfang staaer i omvendt Forhold til det Tryk, for hvilket den udsættes, hvilken Lov kaldes den mariottiske Lov. Da ved samme Vægt Luftens Tæthed (Vægtfylde) staaer i omvendt Forhold til Rumfanget (Nr. 8) kan man ogsaa ud- trykke den mariottiste Lov saaledes: Luftens Tæthed er proportional med det Tryk, som den maa udholde. 79. Hvorstort et Tryk man end Udover paa et afspærret Rumfang af den atmosphæristc Luft, vedbliver den dog at folge den mariottiste Lov. Anderledes gaaer det deriinod med for# stjellige andre luftformige Legemer. Sammentrykkes f. Ex. en vis Mængde Svovlsyrling, Cyan, Chlor eller Svovlbrinte vil vel i nogen Tid Rumfanget formindstes i samme Forhold som Trykket foreges, men man vil snart naae et Punkt, at disse Luftarters Tæthed ei kan foreges mere, og sammentrykker man