Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

62 dem da mere, ville de begynde at gaae over til den draabe- flydende Tilstand. Størrelsen af dette Tryk er ikke alene forstjellig for de forfljellige Luftarter, men den samme Luftart udfordrer snart et storre, snart et mindre Tryk for at gaae over til Draabeform, eftersom nemlig Temperaturen er hoi eller lav. Vel er det et hidtil lykkedes os at fortætte alle luftfor- mige Legemer til Draaber, men dette hidrører rimiligviis kun derfra, at vi et ere istand til samtidig at anvende tilstrækkeligt Tryk og tilstrækkelig Afkjoling. 80. Da Luftens Tæthed er proportional med det paa den udovede Tryk, er det en Selvfølge, at hoiere liggende Luft- lag maae have en mindre Tæthed, end de Luftlag, som ere Jordens Overflade nærmere, efterdi den over hine værende Lustsoile er mindre, saa at de ogsaa sammentryktes med en ringere Kraft; naar man derfor bringer et Barometer hoiere op i Luften, maa Quikselvet deri synke, og man er istand til noie at eftervise, hvormeget det maa synke, naar det bringes i en bestemt Hoide over Jordens Overflade. Fig. 69. Naar Barometerhoiden paa et Sted ved Jordens Overflade er 760mm, vil en Umiddel- bar Iagttagelse sige os, at vi maae gaae til en Hoide af 11,5 Meter for at Quiksolvet t Ba- . rometret kan synke lmm. Naar altsaa a er et Sted ved Jordens Overflade og b er belig- g■-760 (’-|g)6 gende 11,5 Meter lodret over a vil Barome- terhoiden i a være 760mm, i b 759mm eller f--760 (^fg)5 7QQ Da nu Luftens Tæthed er pro- e--76O (7§ii)4 portional med Trykket, vil Luftens Tæthed i 6 bc være mindre end i ab, idet bo — 11,5 d --760 (?|g)3 Meter (= cd — de = ef= fg == gh), og da vi tillige kunne antage at Tætheden af Luften c--76O Geo) er eensformig t hvert af disse ligestore Luftlag, b ■■ 760 (^l^)1 lnaa Luftens Tæthed t bc forholde sig lil Luf- tens Tæthed i ab som Barometerhoiden i b al760 forholder sig til Barometerhoiden i a, altsaa