Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

70 overfte Flade af e kommer til at ligge i samme Plan som Cy- linderens Bund, til hvilken da Stemplet kan komme heelt ned. Naar mail nu hæver Stemplet, vil tillige de hæves, hvor- ved Aabningen ved e bliver fri, og Luften fra h udbreder sig ogsaa t hele Rummet under Stemplet; stodes Steiuplet atter ned, vil de fores med, til Aabningen ved c er lukket, hvorved Luften under b hindres i at gaae tilbage til h, men maa gaae bort giennem Ventilen s. Disse Virkninger gjeutages hver Gang Stemplet paany loftes og stodes ned, saa at Luften i h stedse fortyndes mere og mere, uden at det dog bliver muligt at tilveiebringe noget absolut lufttomt Rum, efterdi hvert nyt Kolbeflag ikkun tilveiebringer en ny Fortynding. Dog kan man let bringe Fortyndingen saa vidt, at Lnften i h fim kan holde Ligevægt med en Quiksolvsoile af nogle Liniers Hoide. I den Kanal, som forbinder Recipienten med Pomperoret, er anbragt en Hane y, ved hvilken man enten kan afspærre det luftfortyndede Nmn fra Pomperoret eller paany indlade Fig. 74. Lusk t Recipienten. Denne Hane sees t b Fig. 74. Den har to Aabnittger: en y almindelig diamitralt gaaende Aabning, som under Udpompuiilgen forbinder Pomperoret med Recipien- ten, og en Sideaabning, der kan lukkes med en Metalprop b, og som venter mod Pomperoret, naar Recipienten ftal forblive afspcerret; vil man atter lade Luft komme ind i denne, dreies Fig. 75. Hanen saaledes, at Sideaabningen kommer mod Neci- pienten, og trækker Metalproppen ud. For at kunne bestemme den Grad til hvilken Luft- fortyndingen er bragt, anvender man et afkortet Barome- ter, som er indefluttet i en snever Glasklokke r (Fig. 73), som ved en fttn Kanal staaer t Forbindelse med Maskinen. Quiksolvet fylder hele den oven tillukkede Deel, og begyn- der forst at synke, naar det paa den aabne Green vir- kende Lufttryk er betydeligt formindsket; unov Quiksolvet forst er begyndt at synke, angiver Differensen mellem