Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

71 Holderne af Quiksolvet i begge Rorets Grene Luftfortyndin- gens Grad. Naar Luftfortyndingen er drevet nogenlunde vidt, vil der paa Grund af den ydre Lufts Tryk paa Stemplets overste Flade udfordres en betydelig Kraft til at trække dette i Veiret; man an- vender derfor som oftest to Pomperor, i hvilke Stemplerne bevæge sig i mod- satte Retninger, saaledes at det ene fores opad, naar det andet gaaer gaaer nedad. Bevægelsen tilveiebrin- gcs ved et Tandhjul, som griber ind i Tænderne paa Stempelstængerne; hliuts alternerende Bevægelse, som tilveiebringes ved et Sving, forplan- ter sig da til Stempelstængerne. 85. Hvor omhyggelig endog alle de enkelte Dele af en Lustpompe ere udarbejdede, findes der dog stedse under Steinplet et lille Rum, i hvilket der ved Stemplets Nedgang tilbagebliver Luft med samme Tæthed, som den atmosphæriske Luft; trækkes Stemplet opad vil dette Luftquantum Udbrede sig i hele den nederste Deel af Pomperoret, og dens Tæthed vil være af den atmosphæriste Lufts Tæthed, naar dette skadelige Rum er — af Pomperorets Rumfang. Naar nu den i Recipienten q værende Luft er fortyndet til denne Grad, vil der et længere, naar Stemplet fores opad, kunne gaae Luft fra Recipienten til Pomperoret, og man har da naaet den Grændse, til hvilken Luftfortyndingen kan drives. 86. Sætter man begge en Luftpompes Ror i Forbindelse med hinanden, vil man være istand til at drive Luftfortyndingen langt over den her angivne Grændse. I omftaaende Figur sees Grundridset af en saadan Lustpompe; fra Tallerkenen kommer tn Kanal, som deler sig i to Grene, af hvilke den ene