Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Forfatter: Georg Silfverberg

År: 1848

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

UDK: 531 (022)

Træsnittene af Aagaard

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
81 men vender atter tilbage til den oprindelige Stilling, naar Skaa- len med Lodderne borttages; ved at undersøge, med hvor stor en Vægt man kan betynge Snoren, førend den et mere indtager den oprindelige Stilling, naar Vægten borttages, erfarer man Grændsen for Elasticiteten. Man kan ogsaa ophænge Traaden vertikalt, og da ved den ene Ende hænge Vægtlodder, hvorved den forlænges, men trækker sig atter sammen til den oprindelige Længde, naar Lod- derne borttages. Ved at Undersøge, med hvor stor en Vægt man kail spænde Traaden, foreild den blivende forlænges, erfa- rer man Grændsen for Elasticiteten. 97. Ophænges en Traad vertikalt og strammes, idet man ved den nederste Ende fastgjor en Vægt, da kan man let snoe den ved at trete Vægten om dens vertikale Are, som ligger i Traadens Forlængelse; giver man atter flip paa Væg- ten og overlader denne til sig selv, da ville Delene paa Grund af deres Bestræbelse efter atter at indtage deres oprindelige Stilling fore Vægten tilbage til den oprindelige Stilling, uden at denne dog nu strar forbliver i Hvile; formedelst den engang erholdte Fart vil den nemlig fortsætte sin Gang til den anden Side, og saaledes opstaaer der en Række af Svingnin- ger, som bestandig blive iniudre og mindre, indtil Vægten ende- lig kommer til Hvile i den oprindelige Stilling. Ved at iagt- tage disse Svingninger kan mmi flu tte sig til den Kraft, som stræber at fore den snoete Traad tilbage til dens oprindelige Stilling, og naar Snoeningeu ei har oversteget visse Grænd- ser, vil denne Kraft være proportional med Snoeningen. 98. Naar den Kraft, hvorved et fast Legemes Dele bringes ud af deres Ligevægtstilstand, overstiger Elasticitetens Grændser, ville deres gjenfidige Stilling vedvarende forandres, og naar den anvendte Kraft er tilstrækkelig stor, ville de stilles fra hinanden. Den Kraft, hvormed et Legeme modsætter sig Delenes Adskillelse, kaldes dets Fasthed, og denne lader sig overvinde ved Sønderrivning, Souderbrydning, Afdreining eller ved Tryk. Den Kraft, hvormed et Legeme, som er ud- Mechanifl Physik. . 6