Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

82 spændt ester Længden, modsætter sig Sonderrivning kaldes den absoluts Fasthed. Denne Modstand maa aabenbart afhænge af Legemets Gjennemsilit, hvormed den er proportional, idet man maa overvinde Sammenhængen mellem 2, 2, 4... Gange saa mange Dele, naar Legemets Gjennemsnit gjores 2, 3, 4... Gauge saa stort. For med Lethed at kunne sam- menligne forftjellige Materialers absoluie Fasthed med hinanden, maa man antage et eller andet vilkaarlig valgt Gjennemsnit som Eenhed, og da undersøge hvorstor en Kraft der udfordres til at sonderrive et Legeme, som har dette Gjennemsnit. Om end Gjennemsnittet af det Legeme, hvormed Forsøget anstilles, er større eller mindre end den valgte Eenhed, lader Fastheden sig dog let reducere hertil. Naar man saaledes siger, at den absoluie Fasthed af en Traad af Bly eller Jern er respective 26 og 398, da menes herved, at en Traad af de nævnte Me- taller, som har et Gjennemsnit af een Quadratlinie, kan taale et Træk af respective 26 og 398 Pund, for den sonderrives. Den Kraft, hvormed et Legeme modstaaer Sonderbryd- ning og Sondertrykning kaldes den relative og den til- bagevirkende Fasthed; disse staae altid i et bestemt Forhold til den absoluie Fasthed. § 2. Draabeflydende Legemers Elasticitet. 99. Ligesom faste Legemer ere ogsaa draabeflydende Le- gemer indenfor visse Grændser elastiske, d. e. de kunne ved et stærkt Tryk sammenpresses til et mindre Rum, men udvide dem atter, naar Trykket ophorer. Til at vise Vædsters Sammentrykkelighed kan man benytte det i Fig. 87 viste Apparat, som i det Væsenlige bestaaer af et Compresfionskar a af tykt Glas, og af et Glaskar b, som ender j et fiint Haarror; dette sidste Kar kalder man et Piezometer, og det er i forstorret Maalestok viist i Fig. 88; Haarroret ender i en lille Tragt. For at gjore Jnstrnmentet