Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

90 Naar man derfor vil angive et Legemes Hastighed, angi- ver man det i en vis Tidseenhed gjennemlobne Rum; saaledes gaaer t. Er. et vorent Menneste i Neglen 2,5 Fod i Sec., en Kanonkugle gaaer 1600 Fod i Sec. 105. Paa Grund af Legemernes Inerti maa ethvert Legeme, som eengang har erholdt en jevn Bevægelse, vedblive med uforandret Hastighed at bevæge sig i den samme Retning. See vi, at Bevægelsens Retning eller Hastighed forandres, maa der altid være en ydre Aarsag, hvorved dette bevirkes. Kaster- man en Steen op mod Solen, maatte Stenen bevæge sig, indtil den var kommet derhen, naar den et hindredes af Luftens Modstand og af Tyngden, som trækker den tilbage til Jorden. 4 2. Zevm voxende og jevnt aftagende Bevægelse. 106. Naar et Legeme Uafbrudt paavirkes af den samme bevægende Kraft i een og samme Retning, vil Hastigheden hvert Dieblik foreges lige meget, saa at Legemets Bevægelse maa blive en jevnt vorende. Tænkte man sig den bevæ- gende Kraft pludselig ophore at virke paa Legemet, maatte dette bevæge sig med samme Hastighed som det havde det sidste Vie- blik i hvilket Kraften virkede; denne Hastighed kaldes Legemets Fart. 107. Naar et Legeme bevæger sig med en jevnt vorende Hastighed, maa formedelst den uafbrudt virkende Kraft, de opuaaede Farter være proportionale med de til Bevægelsen anvendte Tider, saa at det Legeme, der ved Enden af det forste Secund havde opnaaet en Hastighed s, ved Enden af det 2det, Zdie, 4be ... Secund vilde have opnaaet en Hastighed lug 2s, 3s, 4s ... Betegner man alt- saa den ved Enden af det tende Secund opnaaede Fart ved h, vil man have h = s. t.